Internettet smeltede sammen, da Janelle Monáe for nylig udgav en sexpositiv musikvideo til den nye single ‘Lipstick Lover’. En musikvideo, den amerikanske artist blandt andet fejrede ved at flashe sine bryster i fuld offentlighed.
Man kan vist roligt sige, at vi for tiden får en mere frigjort Janelle Monáe at se, hvilket understreges i et nyt interview med Rolling Stone.
På forsiden poserer Janelle Monáe med kun hænderne for sine bryster, og i interviewet fortæller hun om sin nye frigjorthed, der står i skærende kontrast til hendes tidligere image.
»Jeg er meget gladere, når mine bryster er ude«, fortæller hun blandt andet.
Interviewet bliver bragt i forbindelse med Monáes kommende album, ‘The Age of Pleasure’, der udkommer 9. juni.
Fra den udgivelse har hun indtil videre sluppet de to singler ‘Float’ og ‘Lipstick Lover’.