Tidligere i år leverede Lil Yachty karrierens største stilskifte med albummet ‘Let’s Start Here’, der skiftede mumblerap ud med Tame Impala-inspireret, psykedelisk rock.
Nu får du muligheden for at høre resultatet af den kunstneriske kovending live.
Rapperen Rockstjernen har nemlig netop annonceret en verdensturné på intet mindre end 39 koncerter, der blandt andet kommer forbi København til efteråret. Den 25. november skal Yachty spille i K.B. Hallen.
Inden Lil Yachty kastede sig ud i sit nuværende rockprojekt, var han primært kendt som en af pionererne indenfor den såkaldte mumblerap-genre, der i anden halvdel af 2010’erne gav hiphoppuritanere morgenkaffen galt i halsen.
I 2022 skabte Yachty desuden en ny, interessant hiphoplyd på det virale hit ‘Poland’. Men for tiden er han altså all in på det stærke rockprojekt ‘Let’s Start Here’.
»Yachty har altid været grænsesøgende, men her tager han virkelig excentriciteten til ekstremerne«, skrev Soundvenues Malthe Hjort om det album.
Billetsalget begynder på fredag den 12. maj klokken 12.00.
Lil Yachty (US)
25. november
K.B. Hallen
Billetpris: 400 kr.