Cardi B var forarget, da hun hørte, at stedsønnen til milliardæren Hamish Harding, der er en af de fem personer ombord på den forsvundne Titanic-ubåd, var taget til Blink-182-koncert, mens eftersøgningen var i fuld gang.
I en Instagram-video lægger hun ikke fingre imellem sin kritik: »Folk tænkte: ‘Hvad skal han gøre? Blive derhjemme og være ked af det?’ Ja, det er præcis, hvad han skal gøre. Han skal græde og sidde og vente ved telefonen for at høre opdateringer«, siger hun og fortsætter:
»Er det ikke trist, at du er milliardær, men der er ingen, som holder af dig. Du er forsvundet, men folk er klar til at ryste deres pikke til koncerter. Det er skørt. Jeg vil hellere være ludfattig, men vide, at jeg er elsket«.
Brian Szasz, som er søn til Hamish Harding, har svaret på tiltalen på Twitter:
»Sikke en skraldet kendis. Cardi B forsøger at få opmærksom ud af mig og min families lidelse. Jeg tog til Blink-182-koncert for at komme igennem situationen, i stedet for at sidde derhjemme og se nyheder. Skam dig Cardi!«
Eftersøgningen efter ubåden er stadig i fuld gang i nærheden af Titanic-vraget. Det ventes, at ubåden løber tør for ilt inden for de næste 6-7 timer.