Gadefesten på Nørrebro er død – i hvert fald for nu – men i går så en ny Distortion-byfest dagens lys. Nemlig det nye koncept Havnefest.
Fredag blev store områder af Københavns Havn således omdannet til én stor fejring. Fra Refshaleøen til Knippelsbro og Nyhavn.
Der var dansekonkurrencer, sørøverskib og et gigantisk fyrværkeri – heldigvis tilsat et fantastisk vejr.
Det var første år, Distortion decideret holdt gadefest på de store, åbne havneområder i stedet for i Nørrebros smalle gader og stræder. Dagen inden havde byfesten vanen tro ramt Vesterbro, hvor titusinder festede om torsdagen.
Dermed er årets gadefester forbi, men helt slut er Distortion ikke. I aften finder det afsluttende rave Distortion Ø sted på Refshaleøen.
Se billeder fra havnefesten forneden.