Miguel holder ikke igen i forbindelse med udgivelsen af sit kommende album, ‘Viscera’.
I forbindelse med et eksklusivt ‘Viscera Experience’-event i Los Angeles fik publikum nemlig lov til at se r’n’b-sangeren hænge i luften – kun holdt op af to metalkroge.
På et livestream-klip ser man tre personer iklædt hvide dragter langsomt påføre Miguel to kroge i huden på hans ryg.
Herefter bliver de koblet til to tråde, som sangeren hænger i. Det ser ret voldsomt ud.
Miguel begynder derefter at synge en ny sang, der blandt andet har teksten: »I’m hanging onto nothing / I’m hanging from the ceiling«.
Og det må man sige, han gør.
Udover album-eventet var sangeren tidligere på måneden også aktuel med singlen ‘Number 9’.