Kanye Wests bar røv-episode efterforskes nu af politiet

Kanye Wests bar røv-episode efterforskes nu af politiet
Kanye West og hustruen Bianca Censori. (Foto: Rachpoot/Bauer-Griffin/GC Images)

Det venetianske politi efterforsker nu Kanye West og hustruen Bianca Censori, efter at de i sidste uge blev fanget på kamera i en uheldig position på en vandtaxa under deres ferie i Venedig.

Det skriver Daily Mail, som har været i kontakt med det lokale politi.

»Der er normer for offentlig adfærd, som skal følges af både turister og lokale, og enhver overtrædelse bliver alvorligt straffet«, lyder det blandt andet fra politiet.

I løbet af ugen har politiet modtaget flere klager fra forbipasserende, som bevidnede episoden, hvorfor de altså nu ser nærmere på sagen.

De fortæller også, at de har lokaliseret den bådfører, der sejlede vandtaxaen, og at de nu vil udspørge ham om, hvad han så.

Tidligere på ugen kom den frem, at parret er blevet bandlyst fra det konkrete bådudlejningsfirma. Men nu ser det altså ud til, at sagen kan få endnu større konsekvenser for West og Censori.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af