Venedig Film Festival. Sjældent har der været så meget snak om alle dem, der ikke er her.
I dag starter efterårets største europæiske filmfestival med et overdådigt lineup af heftigt imødesete verdenspremierer fra nogle af klodens største instruktører.
For seks-syv år siden falmede Venedig i konkurrencen med forårets store Cannes-festival og efterårets nordamerikanske Telluride og Toronto. Indtil festivaldirektør Alberto Barbera rejste på charmeoffensiv i Hollywood og overbeviste om, at den flydende italienske by var det perfekte glamourøse udstillingsvindue for årets store amerikanske Oscar-kandidater, lige før de rejser videre til Toronto kort efter.
’Gravity’ startede sin succesfulde Oscar-færd fra Venedig i 2013, og de følgende år har festivalen huset de allerførste visninger af senere Oscar-hits som ’Spotlight’, ’La La Land’, ’Joker’, ‘A Star Is Born’ og ’The Shape of Water’.
I år er det nye film fra kapaciteter som David Fincher, Sofia Coppola, Ava DuVernay, Bradley Cooper, Yorgos Lanthimos og Michael Mann, der får tænderne til at løbe i vand, men mindst lige så meget opsigt vækker altså dem, der har måttet blive hjemme i mere eller mindre frivillig stuearrest:
Skuespillerne.
God plads til Mads Mikkelsen
Strejken i Hollywood betyder, at skuespillerne ikke må promovere deres nye film, hvilket afholder notabiliteter som Michael Fassbender, Emma Stone og Bradley Cooper fra Lidoens røde løber. Særligt for Cooper må det være bittert, for godt nok spiller han hovedrollen i ’Maestro’, men han har immervæk også instrueret den.
Enkelte stjerner har fået fripas til at dukke op, fordi de medvirker i film produceret af mindre selskaber, der ikke er en del af skuespillernes strejkemodpart The AMPTP (de store studier/streamingtjenester), og som samtidig har underskrevet en midlertidig aftale med skuespillernes fagforbund SAG-AFTRA på fagforbundets betingelser.
Det baner vejen for Adam Driver (Michael Manns ’Ferrari’) og Jacob Elordi (Sofia Coppolas ’Priscilla’), selvom de medvirker i amerikanske projekter, mens folk som Caleb Landry Jones (Luc Bessons ’Dogman’) og Jessica Chastain (Michel Francos ’Memory’) med ikke-amerikanske projekter i ryggen også kan indfinde sig.
Nå ja, og selvfølgelig også vores helt egen Mads Mikkelsen, som er i hovedkonkurrence med Nikolaj Arcels ’Bastarden’ og uden tvivl i manglen på stjernestøv vil være i højere kurs end nogensinde før.
Jeg så Arcel – en af landets mest prominente instruktører med ‘Kongekabale’ og ‘En kongelig affære’ på cv’et – i lufthavnen på vej sydpå. Han fløj på monkey class med sin familie præcis som alle andre, uanseeligt iklædt hættetrøje, shorts og Eastpack-rygsæk, præcis som dengang han stemplede ind med et brag i dansk film for to årtier siden.
Stjerner kommer i mange former.
Buttcrack a la Ye
Helt blottet for de største amerikanske navne er Venedig da heller ikke. TMZ kunne berette, at Kanye West er i byen som led i en italiensk rundrejse med hustruen Bianca Censori. Her blev Ye fotograferet, mens han boardede en vandtaxa og flashede en ufiltreret buttcrack til paparazziernes fulde åsyn. På Twitter (X) spekulerer nogen i, om han var i færd med at få et blowjob, men det vil jeg alligevel vurdere som temmelig spekulativt.
Det vides ikke, hvor længe Kanye Wests røv er i byen, men måske bliver han her helt til fredag, hvor makkeren Travis Scott er aktuel i Harmony Korines ’Aggro Dr1ft’, udelukkende optaget med infrarødt kamera.
Omtalen af sidste års Venedig-festival blev kuppet af det kulørte ’Don’t Worry Darling’-drama med Florence Pughs no-show til pressekonferencen og Harry Styles’ ikke-spytklat i Chris Pines skød. Så måske er det også ok, at dette års udgave handler mere om filmkunst end stjerneglitter.
I dag blev festivalen så skudt i gang i lyset af et andet fravær. Italienske Luca Guadagninos engelsksprogede tennisfilm med Zendaya, Josh O’Connor og Mike Feist, ‘Challengers’, var egentlig udvalgt som åbningsfilm, men selskabet trak filmen på grund af netop strejken og de deraf følgende manglende PR-muligheder.
I stedet blev Eduardo De Angelis’ italienske historiske ubådsdrama ’Comandante’ hevet ind på et afbud, hvilket jo er en utaknemmelig opgave, som filmen da heller ikke kan løfte.
Fortællingen bygger på den sande historie om en myteomgærdet italiensk ubådskaptajn, der reddede en besætning belgiske sømænd, selvom de trods deres neutralitet i starten af Anden Verdenskrig havde beskudt hans skib.
Instruktør Edoardo De Angelis vil gerne berette om et sjældent glimt af humanisme og medmenneskelighed midt i en ubønhørlig krigstid, men ærindet drukner i svulstig retorik, overspil og den gamle sang om stovte heltemodige mænd og deres længselsfulde kvinder i bare bryster derhjemme. Hvilket ærlig talt får en lidt besk bismag, når heltene i fokus er Mussolinis vandbårne fodsoldater.
‘Comandante’ er nok ikke filmen, der står tilbage om 10 dages tid, men nu er vi i gang. Og der er jo masser af stjerner dér, hvor det virkelig gælder. Oppe på lærredet.
Venedig-festivalen løber frem til 9. september.