Det gik ikke stille for sig på kostumefronten, da de store amerikanske musikstjerner tyvstartede med halloween-fejringen denne weekend.
Vi taler skræmmende kostumer, cute kostumer og sexede kostumer fra navne som Ice Spice, Adele, Billie Eilish, Justin Bieber og en række andre.
I den forbindelse har vi samlet nogle af de bedste.
Først og fremmest skabte Ice Spice omtale med sit korte Betty Boop-kostume. Et outfit hun omdøbte »Wetty Boop« og senere også spillede koncert i.
Til gengæld ligende Billie Eilish næsten noget fra ‘Toy Story’ i sit cowgirl-outfit. En helt anden vibe end hendes nye rygtatovering.
Så kunne Machine Gun Kelly og Megan Fox spottes i nogle ‘Kill Bill’-uniformer.
I forbindelse med den akutelle skuespillerstrejke havde forbundet SAG-ARFTA ellers forbudt skuespillere at udklæde sig som popkulturelle figurer. Men det lader altså ikke til at have bekymret Megan Fox.
Der var også Justin og Hailey Bieber, der havde fået et fuldt nostalgitrip med deres ‘The Flintstones’-udklædninger.
En, der virkelig havde forstået budskabet om en uhyggelig højtid, var Tyga, som slet ikke var til at genkende i sin udklædning fra 2016-slasheren ‘Terrifier’.
I det sødere hjørne sendte North West kærlighed til sin far, Kanye, da hun dansede i et bjørnekostume fra hans ‘Graduation’-æra.
Paris Hilton sendte et skud ud til bogaktuelle Britney Spears med et outfit fra nummeret ‘Toxic’ og ordene »icons support icons«.
Derudover hyldede Lizzo den sene Tina Turner.
Demi Lovato kanaliserede sin indre Disney-prinsesse i et Snehvide-kostume.
Og slutteligt var Adele i sit dunkle hjørne, da hun spillede en af sine aktuelle Las Vegas-koncerter som den sorthårede matriark Morticia Addams fra ‘The Addams Family’-serien.