Rapperen YNW Melly står over for endnu en anklage i forbindelse med den igangværende drabssag.
Retten beskylder nemlig YNW Melly for at have manipuleret vidner i forbindelse med retssagen mod ham. Det rapporterer XXL.
Helt nøjagtigt skulle rapperen have presset sin ekskæreste, Mariah Hamilton, og hendes mor, Felicia Holmes, til ikke at give vidneerklæringer i sagen.
Det skulle være sket gennem hemmelige telefonopkald fra YNW Mellys fængselscelle.
Der er tale om over 60 opkald i perioden mellem marts og august i år, hvor YNW Melly angiveligt har brugt kodesprog til at kommunikere sine trusler.
YNW Mellys medskyldige, YNW Bortlen, er blevet anklaget for det samme. Førstnævnte risikerer dødsstraf, hvis han bliver kendt skyldig i drabssagen.