Syd for Solen gør klar til sit tredje festivalår i 2024, og det bliver et år med store forandringer.
I sidste uge meldte den københavnske festival ud, at den forlader sit hidtidige hjem i Søndermarken, og flytter til Valbyparken, samt at den fremover kommer at finde sted sidst på sommeren i stedet for i juni.
Nu har Syd for Solen så annonceret det første hovednavn til næste års festival. I 2024 kommer ingen ringere end Fred Again.. til Valbyparken.
Den britiske dj og producer er noget af et scoop, da han for tiden er en af de kunstnere, der for alvor formår at forene elektronisk musik med pop. Han udgiver jævnligt musik med store stjerner, og hans bagkatalog tæller varierede samarbejder som Future, Romy, FKA Twigs, Skrillex og The Streets.
»Med Fred Again.. i front får vi en elektronisk fest af dimensioner. Han er en fuldstændig fænomenal producer, sangskriver, musiker og dj, der både taler til en helt ny generation af klubgængere og elektroniske aficionados«, udtaler Xenia Grigat, der er programansvarlig på Syd for Solen, via en pressemeddelelse.
Syd for Solen bliver i 2024 afholdt den 8.-10. august.
Det officielle billetsalg starter den 21. november.