KOMMENTAR. Ingen partout-billetter, ingen camping og et genrespecifikt lineup for hver enkelt af de i alt tre festivaldage.
Sådan lyder opskriften på Frederiksberg-festivalen Syd for Solen, koncertagenturet smash!bang!pow!’s nye kæmpesatsning, som i denne weekend løb af stablen for kun anden gang.
Lige fra begyndelsen har ambitionen været at gøre op med det gængse festivalformat. »Vi bliver nødt til at udfordre tingene lidt, hvis der skal være endnu en festival i København«, udtalte programlægger Xenia Grigat sidste år til Soundvenue.
Det må man sige, at de gør – altså udfordrer status quo i festivalland.
Bevares, der var to scener og masser af livemusik i naturskønne omgivelser. Det hele foregik udendørs, og diæten stod på kolde fadøl og Umami-burgere. Så langt, så godt – det lyder jo som enhver anden dansk festival, right?
Alligevel adskiller Syd for Solen sig radikalt fra de festival-mastodonter, der i årtier har siddet tungt på det danske festivalmarked, og som har formet vores billede af, hvad en festival er.
Tre dage, tre temaer
Det mest unikke ved Syd for Solen er indiskutabelt musikprogrammet. Hver af de tre dage er bygget om op omkring ét hovednavn, som de resterende artister skal tænkes at supplere.
I år stod torsdagen således på atmosfærisk indie centreret omkring Bon Iver, fredagen var elektronisk med ingen ringere end Aphex Twin i spidsen, og lørdagen var ét langt rockbrag som opvarmning til The War on Drugs.
Syd for Solen henvender sig hver dag til én specifik målgruppe snarere end at forsøge at glæde alle.
Fordelen med sådan et koncept er, at du ikke behøver at nærlæse hele festivalprogrammet for at finde frem til dine favoritter, som det eksempelvis er tilfældet med den evige jungle, der er Roskilde Festival. På Syd for Solen har de allerede taget beslutning for dig.
Var du afsted i lørdags for at høre The War on Drugs, er der en god sandsynlighed for, at du også er til Iggy Pop og Warpaint. Måske fik du dig endda en dejlig overraskelse i form af den engelske poprocker Gretel Hänlyn, eller måske fik du endelig øjnene op for dansk-færøske Brimheim.
Syd for Solen tilbyder en hel dag med din yndlingsmusik, og alt, du behøver at gøre, er at vandre fra den ene scene til den anden. Hver dag er en otte retters menu, hvor hver eneste servering stammer fra dit yndlingskøkken.
Det lyder jo lækkert, og det var det skam også. Men bliver det også for meget af gode?
Det gjorde det for mit vedkommende om torsdagen, hvor hovedretten var Bon Iver med blandt andre Unknown Mortal Orchestra, Melody’s Echo Chamber og Bonny Light Horseman som appetitvækkere.
Misforstå mig ikke: Bon Iver leverede en stærk koncert. Efter syv timers ømskindet indie ramte koncerten bare ikke helt så stærkt som på NorthSide i 2019, hvor opvarmningen var The Minds of 99, og hvor man efterfølgende kunne slutte aftenen af med enten Suspekt the The Blaze.
Dengang skrev vores anmelder, at Justin Vernon og co. var »det følelsesmæssige trumfkort, NorthSide havde brug for«. Torsdag aften i Søndermarken havde jeg ikke ligefrem brug for flere følelser.
I sådan en situation kan beslutningen om kun at blive i én genre være en hæmsko, fordi variationen går tabt.
Feinschmecker-festivalen, vi har manglet
Overordnet set er det dog svært ikke at betragte festivalens andet år som en succes. (I hvert fald på musikfronten – de massive køer til såvel indgangen som madboderne er en anden snak.)
Allerede dagen efter Bon Iver-koncerten bød det kuraterede lineup da også på langt mere variation, idet sydkoreanske Peggy Gou endte som en slags folkesamlende modpol til Aphex Twins kompromisløse anti-fest. En kærkommen påmindelse om, hvor bredt elektronisk musik faktisk favner.
Desuden er det værd at hæfte sig ved, at Syd for Solen trods sin unge alder i år kunne præsentere et af sommerens stærkeste danske festival-lineups.
Aphex Twin var et gigantisk scoop af et hovednavn (første danske koncert siden 2011!), og du finder næppe mere driftsikre favoritter i deres respektive genrer end Bon Iver og The War on Drugs.
Måske er Iggy Pop og Unknown Mortal Orchestra ikke ligefrem opsigtsvækkende bookinger i 2023, men det er til gengæld Peggy Gou, Arooj Aftab og Confidence Man. Spændende navne, der vidner om en lyst til at udfordre sit publikum.
På den måde falder Syd for Solen også på et tørt sted i det danske udvalg af festivaler. Haven er lukket, Heartland serverer musikalske cheeseburgere, og NorthSide er blevet folkeligt. Vi mangler en ny feinschmecker-festival, og Syd for Solen ligner et godt bud.
Det er bestemt ikke en festival for alle, og mange vil unægteligt savne det brede musikudvalg såvel som de lunkne øl i campen. På Syd for Solen er Woodstock-elementerne skåret ud af ligningen, og for nogle vil det nok være et turnoff. Men for andre er det måske Syd for Solens største salgsargument.
For nylig anbefalede jeg en række koncerter, du kan tage til i juni, hvis ikke du orker festivaler. Næste år kan du jo også bare overveje at tage på Syd for Solen.