1. Lowly slap hæmningerne – og startede en uventet dansefest
Lowly, det er dem der med den moody dreampop, ikke? Dem, der stilfærdigt tryllebinder dig med ømme soundscapes, som inviterer til at lukke øjnene og drømme sig væk til en fjern fantasiverden?
Jovist, det er én side af Lowly. Men på Syd for Solen bød deres koncert også på dansefest til sangen ‘Happen’ fra gruppens nyeste album. Her smed de tøjlerne, skruede godt op for lyden og fyrede op for et dance-beat så tungt, at man skulle tro, der var blevet taget tidligt hul på fredagens elektroniske festaften. Men det var altså stadig torsdag. KFS
2. Bon Ivers ‘Flume’ fik fællessangen til at gjalde
Den kærlige stemning var højdepunktet gennem hele Bon Ivers koncert på Under Kronen torsdag aften, hvor Justin Vernon og co. gavmildt delte ud af bagkataloget, så der var plads til såvel de storladne stunder som de mere intime passager.
Særligt gribende blev koncerten under sidstnævnte, hvor ‘Flume’ satte så meget gang i stemmebåndene, at den smukke sang føltes som en duet mellem Vernon og publikum. Et livsbekræftende øjeblik. MG
3. August Høyen gav Højen en lille country-seance
Fredag startede med nogle chill navne, inden festmagerne skruede op for bassen. Og ingen skabte god hyggestemning bedre end evigt charmerende August Høyen, der ganske poetisk var placeret på netop Højen-scenen.
Her fik vi blandt andet sangen ‘Blind’ i en selverklæret »halbal-udgave«, hvor musikerne poserede i en linedance-linende formation, mens Høyen selv leverede sangens andet vers i en slags Poul Krebs-efterligning. Det var supercharmerende. KFS
4. Confidence Man fik koreografi og popmusik til at gå op i en højere enhed
Til nogle popkoncerter ender koreografien med at distrahere fra den gode musik. I den stikmodsatte ende finder vi Confidence Man, hvor frontfigurerne Janet Planet og Sugar Bones stod for både vokaler og dans.
Det var campy skæg og ballade med glimt i øjet, der kunne rivalisere noget fra ‘RuPaul’s Drag Race’. Der var både akrobatiske hop, David Byrne-esque jakkesæt med bevægelige skulderpuder og en slåskamp med en makaber blodeffekt, alt sammen leveret perfekt til beatet. Så blev fredagsfesten for alvor skudt i gang! KFS
5. Pludselig havde Ussel et lille barn i favnen
Vi kender alle tricket: Under et af de mere uptempo numre hopper sangeren ud blandt publikum og fester rundt med dem. Og det var lige præcis dét, der skete til Ussels uudgivne sang ‘Sasha på Månen’.
Men så skete der pludselig noget knap så ventet. En kvinde, der bar rundt på sit lille barn (sangerens niece, viste det sig), overrakte pigen til Ussel, og således blev den sidste håndfuld linjer af sangen leveret midt i publikum med et barn i favnen. Så var tricket ikke så velkendt alligevel. KFS
6. Peggy Gou fyrede op for Missy Elliott
De to elektroniske hovednavne fredag havde hver sin vidt forskellige tilgang til løjerne. Aphex Twin var kompromisløs og larmende, og som kontrast til det fik vi Peggy Gou, der (iført en Aphex Twin-trøje!) spillede op til en fest, hvor alle var inviteret.
Særligt var der dansefest i lange baner, da den sydkoreanske dj fyrede op for Missy Elliotts Skrillex/Mr. Oizo-samarbejde ‘Ratata’, der blev leveret på det helt rigtige tidspunkt – og det blev serveret med en dunkende bas, der gjorde det fuldkommen umuligt at stå stille. KFS
7. Aphex Twins øredøvende afslutning var nærmest en noise-koncert
Jeg kom omkring meget i min anmeldelse af Aphex Twins Syd for Solen-koncert, men jeg kom slet ikke ind på, hvordan koncerten sluttede.
Det sidste kvarters penge af Aphex Twins koncert var noget nær en decideret noise-koncert. Lyden var så høj og larmende, at man knap nok kunne være i sig selv. Det var som en sonisk portrættering af et angstanfald. Ubekvemt og påtrængende.
Ved nærmere eftertanke tror jeg ikke, at de to tommelfingre, han til sidst stak i vejret, var for at spørge om koncerten var ok. Det var rettere for at spørge, om vi mon var kommet mentalt uskadt igennem den afslutning. KFS
8. Luksus er tilbage!
Det glædede mangt en musikelsker med en kærlighed til 90’ernes danske indiescene, at Syd for Solen kunne samle kultbandet Luksus til en eksklusiv genforeningskoncert. Og selvom der er gået mere end to årtier, siden gruppen gik i opløsning, fremstod deres dragende blanding af brusende dreampop og groovy triphop i Søndermarken stadig frisk og relevant.
Særligt i det uendeligt smukke samspil mellem Mikael Simpson og Lise Westzynthius’ stemmer under ‘I Miss You’ føltes det, som om tiden stod stille i et rørende og vedkommende nu. MG
9. Brimheim var i topform – og hun havde ny musik med
En koncert med Brimheim er altid garant for en gribende og imponerende liveoplevelse, og hendes optræden på Syd for Solen var ingen undtagelse. Men foruden vanligt driftsikre skud fra debutalbummet ‘Can’t Hate Myself Into a Different Shape’ (heriblandt en overvældende fremføring af titelnummeret) bød koncerten også på smagsprøver fra hendes næste album.
Her gjorde særligt en upbeat, highway-rockende sag rigtig positivt væsen af sig. Et varsel, der ud fra leveringen på Højen-scenen tyder på, at hun holder kadencen. Vi glæder os til at høre mere. MG
10. The War on Drugs viste forbilledlig disciplin
Adam Granduciel og co. lukkede årets udgave af Syd For Solen med en koncert, hvor man virkelig blev bekræftet i den sandhed, der ligger i Princes motto: »Real music played by real musicians«.
Bandet viste forbilledlig disciplin, og det var en fornøjelse at se, hvordan hvert enkelt medlem arbejdede for at give musikken de bedste livebetingelser. Særligt leveringen af ‘An Ocean in Between the Waves’ sendte os op i de luftlag, hvor magien mærkes. MG