Luksuøs vellyd og tårnhøjt niveau: The War on Drugs var den ideelle afslutning på Syd for Solen
Med en musik, der kalder på eftertænksom refleksion, er det svært at forestille sig en bedre setting for The War on Drugs end de idylliske og frodige omgivelser i Søndermarken.
Og det viste sig da også at være lige præcis tilfældet, da bandet indtog hovedscenen Under Kronen og leverede den sidste dosis livemusik ved lørdagens program på Syd for Solen. Settingen var ideel.
Der herskede ingen tvivl om, at Adam Granduciel og co. var årsagen til, at folk var troppet op på festivalens sidste dag. Stemningen sitrede af forventning og højt humør, mens roadierne rettede de sidste finesser til i det omfattende arsenal af vintage grej.
The War on Drugs er et band, der sværger til den rustikke lyd af instrumenter, der ånder i hænderne på dygtige musikere, som effektivt arbejder ud fra salig Princes motto: »Real music played by real musicians«.
Vel er The War On Drugs mestendels Adam Granduciels kreation, men på Syd for Solen var det i allerhøjeste grad den kollektive bandindsats, der bidrog til den store liveoplevelse.
Gemt bag mørke solbriller virkede gruppens mastermind faktisk en anelse distanceret, hvorfor man så glædeligt kunne rette sit fokus på de andre medlemmer og deres roller.
Her stak særligt bassist David Harley og keyboardspiller Eliza Hardy Jones positivt ud. Førstnævnte med et hamrende bundsolidt fundament gennem hele koncerten, sidstnævnte med hypnotisk ulmende synths og ikke mindst de melodiøse keyboard-hooks i ‘Harmonia’s Dream’, der var en luksuøs manifestation i vellyd. (Kudos ligeledes til lydmanden!)
Det var også godt tænkt af bandet at dosere de forskellige stemninger og emotionelle udtryk i materialet så varieret, som tilfældet var under koncerten på Syd for Solen.
Mens vemodet blev understreget under ‘Strangest Thing’ og ‘Living Proof’, blev vi efterfølgende omsluttet af den brusende eufori i ‘Harmonia’s Dream’ og ‘An Ocean in Between the Waves’.
Sidstnævnte gjaldede i øvrigt helt oppe i de magiske luftlag, takket være blandt andet Jon Natchezs vekslen mellem trombone og saxofon samt den måde, hvorpå Charlie Hall faldt ind med trommerne.
The War On Drugs’ koncert på Syd for Solen var en livsbekræftende og klokkeklar manifestation af et stilsikkert bagkatalog og et tårnhøjt niveau leveret af disciplinerede og fokuserede musikere, der arbejdede for at give musikken de bedste betingelser.
På en god dag (læs: smuk dansk sommeraften) kan en sådan sammensætning ganske enkelt ikke skuffe. En mere tilfredsstillende afslutning på en festival kan man ikke ønske sig.
Kort sagt:
Vel er The War On Drugs mestendels Adam Granduciels kreation, men på Syd for Solen var det i allerhøjeste grad den kollektive bandindsats, der bidrog til den store liveoplevelse. En mere tilfredsstillende afslutning på en festival kan man ikke ønske sig.