Skuespiller Melissa McCarthy er tilsyneladende stor Billie Eilish fan. I hvert fald bad hun i weekenden popstjernen om at få en autograf lige i ansigtet, skriver Deadline.
Det gjorde hun, da de begge skulle præsentere prisen Bedste kvindelige hovedrolle i en komedie til Screen Actors Guild Awards – det amerikanske skuespillerforbunds eget prisshow.
Først spurgte McCarthy, om Eilish ville skrive sin autograf på hendes kjole, hvortil ‘What Was I Made For’-sangeren svarede: »Nej, nej, jeg vil ikke ødelægge den«.
Da McCarthy derefter spurgte, om Eilish så ikke ville skrive på hendes ansigt, svarede musikerne prompte: »Helt sikkert«.
»Nå, okay. Jeg troede, du ville være sådan: ‘Jeg vil ikke ødelægge dit smukke ansigt«, jokede McCarthy, hvorefter Eilish holdt hende for munden og skrev sit navn i hendes pande med en sprittusch.
Prisen gik i øvrigt til Ayo Edebiri for sin rolle i anden sæson af ‘The Bear’.