Killer Mike vandt tre Grammy Awards – og blev lagt i håndjern samme aften

Killer Mike vandt tre Grammy Awards – og blev lagt i håndjern samme aften
Killer Mike til Grammy Awards 2024. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

Nattens Grammy Awards startede godt og sluttede skidt for Killer Mike.

Run the Jewels-rapperen vandt nemlig hele tre priser: Bedste rap-sang og bedste rap-optræden for sangen ‘Scientists & Engineers’ samt bedste rap-album for sidste års album ‘Michael’.

Men da Killer Mike senere samme aften forlod den såkaldte Crypto.com Arena i Los Angeles, hvor showet fandt sted, blev han lagt i håndjern. Det rapporterer blandt andre Complex.

I en videooptagelse af hændelsen delt på X (tidligere Twitter) af Chris Gardner ser vi rapperen blive eskorteret væk af politibetjente, mens en person i baggrunden udbryder: »Er I seriøse? What the fuck!«.

Gardner, der er journalist på The Hollywood Reporter, skiver desuden, at han har været i kontakt med en repræsentant for politiet, der fortæller, at der er tale om en forseelse, der ikke omhandler Grammy-uddelingen.

Ifølge repræsentanten bliver Killer Mike sandsynligvis løsladt, når sagen er ordnet. »Det er et stort ingenting«, har en kilde udtalt til Gardner.

Efterfølgende tweetede Tomas Mier, der er reporter for Rolling Stones, at Killer Mike blev tilbageholdt og udspurgt i forbindelse med »et fysisk skænderi«, og at en efterforskning er i gang.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af