Taylor Swift spiller i disse dage i alt seks koncerter i Sydøstasien, og de foregår alle sammen i Singapore.
Derefter fortsætter ‘Eras’-turnéen mod Europa uden lægge vejen forbi de resterende lande i regionen, der blandt andet tæller Thailand, Vietnam og Filippinerne.
Det er der en god forklaring på. Tilbage i februar kunne Sky News nemlig fortælle, at Singapore har indgået en aftale med Swift, der forhindrer hende i at turnere i resten af regionen.
Nu bekræfter den singaporeanske premiereminister, Lee Hsien Loong, at det er tilfældet. Det rapporterer NME.
»Nogle gange laver et land en aftale, nogle gange gør et andet«, udtalte premiereministeren tirsdag under en pressekonference i Melbourne.
»Hvis det er det, der skal til for at få et resultat, der er gavnligt for begge parter, og som – fra Singapores synspunkt – tjener til ikke bare at øge økonomien, men også bringe turister til fra hele regionen, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det«.
NME kan desuden fortælle, at den singaporeanske regering ifølge Thailands premiereminister, Srettha Thavisin, betaler mellem to og tre millioner dollars pr. show for at holde koncerterterne eksklusive.
‘Eras’-turnéen holder en pause efter de seks shows i Singapore, hvorefter Swift sætter kursen mod Paris i maj.