Når Vince Staples til sommer lægger vejen forbi Northside Festival, vil han have en masse nye sange med.
California-rapperen har nemlig lige annonceret et nyt album, som udkommer allerede på fredag den 24. maj. Det skriver NME.
‘Dark Times’ er Vince Staples’ sjette studiealbum og kommer efter ‘Ramona Park Broke My Heart’ fra 2022.
Pladen byder på 14 sange, herunder den tilbagelænede førstesingle ‘Shame on the Devil’. Den nye sang har fået sig en musikvideo, som er blot 50 sekunder lang.
Videoen er opdelt i en splitscreen. I den ene halvdel ser man et nærbillede af Vince Staples’ ansigt, i den anden et slags skyggespil. I midten figurerer et termometer, som viser en hastigt stigende temperatur.
Se musikvideoen og lyt til ‘Shame On The Devil’ herunder.