Billie Eilish er den seneste gæst i ‘Phoning It In’, en YouTube-serie fra Elle, hvor kendiser laver telefonfis med deres venner.
Allerede i begyndelsen af videoen indrømmer Eilish, at hun »hader pranks«, men hun giver det alligevel et skud med en række Hollywood-skuespillere og musikere i hendes omgangskreds.
Første offer, Margot Robbie, slipper relativt billigt, da Eilish blot beder om at låne hendes hus til at skyde en musikvideo, mens Dakota Johnson bliver spurgt til råds om en filmrolle, hvor Eilish skal spille en blebærende baby.
Og så er der Tyler, the Creator, der – efter at have besvaret opkaldet med et »sup, gay man?« – bliver fortalt, at Eilish har »fucking skidt i bukserne« på en date og har brug for hjælp.
Tylers respons? »Fire. Helt ærligt, fire. Du fortjener det«.
Se hele klippet herunder, hvor popikonet også pranker Justin Lubliner, ejeren af pladeselskabet Darkroom, som Eilish er signet til.