Mø var tæt på at skulle synge duet med Sam Smith

Mø var tæt på at skulle synge duet med Sam Smith
Sam Smith i Royal Arena. (Foto: Thomas Rungstrøm/Soundvenue)

I 2015 hærgede danske hitlister verden over takket være sin optræden på Major Lazers ‘Lean On’, og året efter allierede den jamaicansk-amerikanske gruppe sig igen med Mø på hittet ‘Cold Water’, hvor hun denne gang sang duet med selveste Justin Bieber.

Men Bieber var faktisk ikke det første valg til sangen. Inden da havde Major Lazer haft Sam Smith i tankerne. Det afslører Smith i seneste afsnit af BBC-podcasten ‘Sidetracked with Annie and Nick’, hvor de medvirker som gæst.

»Den eneste gang, jeg er blevet sendt en sang, som jeg hørte, og som så endte med at blive en bredt kendt sang, er ‘Cold Water’ af Major Lazer med Justin Bieber« fortæller Smith. »De sendte mig den sang, for at jeg skulle synge den. På det tidspunkt havde jeg så travlt, at jeg ikke kunne gøre det, så vi takkede nej«.

De begræder dog slet ikke at sende den videre, selv om den blev et stort hit: »Jeg er ret heldig der, og jeg er glad for at jeg takkede nej, for Justin Bieber gjorde det langt bedre end jeg havde kunnet gøre. Den var som skabt for ham«.

Smiths solokarriere var bedst kendt for ballader som ‘Stay With Me’ og ‘I’m Not The Only One’, men som feature-kunstner havde de vist sig at være habil vokalist til elektroniske hits. Valget af Smith som ‘Cold Water’-sanger føles derfor ikke så skævt, når man tænker på sange som Disclosures ‘Latch’, Naughty Boys ‘La La La’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af