Jada annoncerer to store symfonikoncerter

Jada annoncerer to store symfonikoncerter
Jada i Royal Arena. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Snart kan du opleve Jada i et helt nye rammer, når hun den 28. janaur spiller to koncerter med Copenhagen Phil i Konservatoriets Koncertsal.

Det københavnske symfoniorkester har siden 2011 præsenteret koncertrækken 60 Minutes, hvor de tidligere har optrådt med navne som Emma Sehested Høeg og Mew, og nu er det altså blevet Jadas tur.

»Jeg forventer, det bliver en helt anderledes aften, fordi rammerne slet ikke er, som de plejer – det bliver mere intimt og måske også endnu mere nøgent og levende, for der kommer ikke til at være andet lyd end min stemme og bandets og orkestrets instrumenter i koncertsalen«, udtaler Jada i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Jeg er vokset op med alt mulig musik, i den grad også klassisk, da min farfar er klassisk komponist. Så for mig er det også en drøm, der går i opfyldelse at få lov til at blande verdenerne på denne her måde«.

Koncerterne markerer den danske sangers første store indendørsshows, siden hun i 2022 optrådte i Royal Arena, og hvis dén koncert er nogen indikation, er der grund til at glæde sig. Soundvenues anmelder kvitterede med fem stjerner og kaldte det »en både bevægende og produktionsmæssigt blændende oplevelse«.

Billetsalget til koncerterne med Copenhagen Phil starter i morgen torsdag kl. 12.00.

60 Minutes of Jada
28. januar
Konservatoriets Koncertsal
Billetpris: 375-435 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af