Facebook-stifteren Mark Zuckerberg og autotune-kultskikkelsen T-Pain er tilsyneladende begyndt at lave musik sammen, skriver Billboard.
For nylig delte Zuckerberg en story på Instagram, hvor han var i studiet med T-Pain. »Det sker, venner«, stod der på billedet.
Hiphopkunsteren delte efterfølgende samme story og tilføjede teksten: »Det er tid…«.
Zuckerberg og T-Pain har været venner gennem flere år. Ifølge The Sun optrådte de for første gang samen offentlig ved en livestream-samtale, hvor de snakkede om nye Instagram-funktioner.
Det potentielle musikprojekt er ikke eneste kuriøse indslag, som Facebook-stiferen har kastet sig ud i. Sidste år udfordrede han og tech-rivalen Elon Musk hinanden til en wrestling-dyst, som dog aldrig blev til noget.
T-Pain havde som bekendt sin storhedstid i 00’erne, hvor han var med til at bringe radikalt autotunede vokaler ind i popmusikken. Han er stadig aktiv, og sidste år udgav han karrierens syvende studiealbum, ‘On Top of the Covers’.
Nu er spørgsmålet, om Zuckerberg og T-Pains studiesession også munder ud i en musikudgivelse. Her kommer i hvert fald et forslag til et oplagt fælles kunstnernavn: Z-Pain.