Hvis du har været på internettet eller fulgt med i nyhederne denne uge, har du sikkert set det: Elon Musk udstrakte to gange i træk sin arm på omtrent eksakt samme måde, som man ville gøre, hvis man heilede.
Musk har selv afvist, at det skulle være en nazihilsen, men flere eksperter har sagt, at det er svært at tolke det som andet.
Det har fået fans af Musks ekskæreste Grimes, som han har tre børn med, til tasterne. Blandt andet skrev en fan på X, at personen overvejede at få tildækket en Grimes-tatovering efter Elon Musks mildest talt kontroversielle handling, hvortil den canadiske musiker kom med et længere svar:
»Mens jeg på det dybeste respekterer din bekymring, så er det usundt, at folk er så oprevne, når jeg ikke engang har været online endnu i dag og først selv lærer om kontroversen nu her. Jeg ved ikke, hvad der skete, og jeg vil ikke komme med en forhastet udtalelse – jeg er ikke borger i dette land«.
Hun fortsatte: »Det er absurd, at man kan blive cancelled for noget, ens ekskæreste har gjort, før man selv har hørt, at det er sket. Jeg er ikke ham. Jeg vil ikke komme med en udtalelse, hver gang han gør noget«.
While I deeply respect your concern- it is unhealthy that people are this upset when I have not even been online yet today and am only just learning about this controversy now. I don’t know what happened and I will not make a rash statement – I am not a citizen of this country.…
— 𝖦𝗋𝗂𝗆𝖾𝗌 ⏳ (@Grimezsz) January 21, 2025
En anden bruger skrev, at det var forståeligt, at Grimes ikke ville snakke om Musks handlinger, men at det ville betyde meget, hvis Grimes ville fordømme alt-right-bevægelsen og nazister.
Grimes svarede: »Jeg vil med glæde fordømme nazisme – og den yderste alternative højrefløj. Hjælper det med at klare tingene op?«.
Grimes skriver desuden, at hun stadig overvejer, hvordan hun på diplomatisk vis skal håndtere tingene. Så det kan sagtens være, at Grimes snart har mere at sige om Musks udstrakte arm.
I’m happy to denounce Nazi-ism – and the far alt right. Would that help clear things up? I’ve just gotten out of breakfast and have to catch a flight, and am still debating how to approach things diplomatically because I feel in over my head. But if there’s concern about that,…
— 𝖦𝗋𝗂𝗆𝖾𝗌 ⏳ (@Grimezsz) January 21, 2025