Siden slutningen af december har Beyoncé teaset for en stor nyhed relateret til popstjernens country-album ‘Cowboy Carter’ – et album, der netop har indbragt hende tre Grammy-statuetter.
Nu har hun omsider offentliggjort, hvad alle efterhånden regnede med, nemlig at hun tager på en stor turné senere i år. Det skriver Pitchfork.
‘Cowboy Carter’-verdensturnéen løber fra april til juli. Ud af de 22 koncerter finder seks af dem sted i Europa. Og Danmark er desværre ikke blandt de to heldige europæiske værtslande.
Beyoncé holder sig således til kun at spille fire koncerter i London samt to i franske Saint-Denis, der ligger nord for Paris. Få et overblik over de europæiske koncerter nedenfor.
5. juni: London, England. Tottenham Hotspur Stadium
7. juni: London, England Tottenham Hotspur Stadium
10. juni: London, England. Tottenham Hotspur Stadium
12. juni: London, England. Tottenham Hotspur Stadium
19. juni: Saint-Denis, Frankrig. Stade de France
21. juni: Saint-Denis, Frankrig. Stade de France
Billetter kan købes hos Ticketmaster.