Jeg håber, Blæst har en god plan. For den her energibombe bliver svær at erstatte
Vi skulle mere end halvvejs ind i Blæsts koncert i K.B. Hallen, før man mærkede, at der også var en snert af vemod forbundet med denne aften.
For nok var det deres største headliner til dato, men det var også deres sidste med frontkvinde Fernanda Rosa, der med afslutningen på turnéen nu officielt er trådt ud af bandet.
Ingen ville have bebrejdet den ellers så muntre kvartet, hvis de havde været lidt slukørede. Men Fernanda Rosa ville det anderledes.
Det var tydeligt fra det øjeblik, hun efter en længere instrumental intro kom storsmilende på scenen til ‘Fredag:mandag’ og allerede var i konstant bevægelse. Som om hun ikke kunne stå stille, selv hvis hun prøvede.
Hun dansede ned ad scenens trappetrin til den Medina-refererende ‘Ego’ blot for at spæne op igen til ‘Disko i KBH’, der stik imod sangens refræn kulminerede i en storm af techno.
»Er I klar på at holde en fest?!«, brølede hun igen og igen, og det var vi. Hendes sidste koncert skulle ikke føles som en begravelse, fornemmede man, men som en studenterkørsel. Hun ville gå ud med et brag.
‘Du gør det bedre’ blev fremført mere afdæmpet. Lidt a la den akustiske udgave af debutsinglen, der også findes på streamingtjenesterne. Bare guitar, Fernanda Rosas vokal og smukke, vocoder-indsvøbte harmonier.
Men det var bare et kort pusterum, inden frontkvinden endnu en gang fløj rundt på scenen, mens resten af bandet tæskede sig formsikkert gennem de smittende, funkede popsange.
Hvert medlem fik sin stjernestund. Guitarist Anders Bondo med en lækker solo og endnu lækrere licks på ‘Androkles’, trommeslager Lauge Kjærulff med en hårdtslående afslutning på ‘Sover du nu’.
Men selv i disse øjeblikke var det svært at fjerne blikket fra Fernanda Rosa, der heppede ivrigt fra sidelinjen. En formidabel indpisker for både publikum og sine nu tidligere bandkammerater.
Da det på ‘Kig op fra gulvet’ blev bassist og synthspiller Valentin Buchwalds tur til at skinne, greb de andre chancen for at snige sig ud på en lille platform placeret i den anden ende af salen.
Det var her, melankolien endelig indhentede dem. Nærmere bestemt efter ‘Dine venner’, titelnummeret til bandets første og sidste album.
Sangen er ifølge frontkvinden skrevet som en kærlighedserklæring fra bandet til hende selv midt i de stressede perioder, der i sidste ende blev for meget at bære, og her fik vi den i en endnu mere øm og sårbar version.
Da publikum kvitterede med jubelbrøl, begyndte Fernanda Rosa at græde. Hun lænede sig ind til sin trommeslager, før de alle fire endte i et gruppekram. Det var et rørende syn.
Et lignende scenarie udspillede i slutningen af koncerten, da Blæst, som vi kender dem – efter en forrygende finale bestående af ‘Elsker dig så meget’ og kæmpehittet ‘Juice’ – kom på scenen igen for at sige et sidste farvel.
»Nogle gange slutter gode ting. Men det er okay«, forsikrede Fernanda Rosa os om, før hun og bandet kastede sig ud i en akustisk udgave af breakup-nummeret ‘Lad mig gå’, der i lyset af hendes exit fik en anden betydning.
»Det’ ikke nemt at slå op / Men det’ sværere at blive forladt«, sang hun, og man kunne kun give hende ret. For denne aften stod det klart, hvor stort et tab det er. Ikke bare for bandet, men for os alle. For dansk musik.
Hendes underspillede karisma og naturlighed på scenen er i en liga for sig. Fernanda Rosa fik det til at se legende let ud, men det, hun præsterede i K.B. Hallen, var fuldkommen overlegent.
Resten af bandet har som bekendt tænkt sig at føre Blæst videre. Og i et interview med Politiken lover de, at de har »en ret god plan«.
Jeg håber, de har ret. For den her energibombe bliver svær at erstatte.
Kort sagt:
Fernanda Rosa sluttede på toppen med en både festlig og vemodig koncert, der understregede, hvor stort et tab hendes exit fra Blæst er. Ikke bare for bandet, men for dansk musik.