Kehlani-koncert aflyst efter kritik af Israel: »Jeg er ikke antisemitisk, jeg er anti-folkemord«

Kehlani-koncert aflyst efter kritik af Israel: »Jeg er ikke antisemitisk, jeg er anti-folkemord«
Kehlani. (Foto: PR)

I sidste uge kom det frem, at Kehlanis optræden til Slope Days – Cornell Universitys årlige forårskoncert – var blevet aflyst, efter at r’n’b-stjernen havde udtrykt »antisemitiske, antiisraleske synspunkter«.

Ifølge Billboard skrev universitetspræsident Michael I. Kotlikoff onsdag i en mail til de studerende og fakultetet på Cornell Univeristy, at »valget af Kehlani som dette års hovednavn har skabt splittelse og uenighed«, hvorfor man havde besluttet at fjerne hende fra programmet.

Nu har Kehlani kommenteret den kontroversielle aflysning. I en ny Instagram-video udtaler hun blandt andet: »Jeg er ikke antisemitisk eller anti-jøder. Jeg er anti-folkemord. Jeg er imod den israelske regerings handlinger. Jeg er imod udryddelsen af at helt folkefærd. Jeg er imod at bombe uskyldige børn, mænd, kvinder. Det er dét, jeg er imod«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Faktisk var den første (Instagram, red) Live, jeg lavede i begyndelsen af dette folkemord, sammen med en meget smuk jødisk organisation ved navn Jewish Voices for Peace, og jeg lærer fortsat fra og arbejder side om side med meget indflydelsesrige jødiske organisationer imod dette folkemord«, tilføjer hun og afslutter: »Tilbage til mit album«.

Kehlani er ikke den eneste musiker, der de seneste uger har mødt modstand for at kritisere Israel. For nylig blev den irske rapgruppe Kneecap af Fox News-kommentatorer beskyldt for at bringe »nazi-tyske« synspunkter til USA, mens Sharon Osbourne gik så vidt som til at opfordre de amerikanske myndigheder til at tilbagekalde gruppens arbejdsvisum.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af