Ugens Top Tracks: De er ret beset et hardcore-band – men nu lyder Turnstile pludselig som The Police

Vores liste over ugens bedste nye sange byder også på en lovende single fra et medlem af den danske trio, der gav os både Barbro og Debbie Sings.
Ugens Top Tracks: De er ret beset et hardcore-band – men nu lyder Turnstile pludselig som The Police
Turnstile. (Foto: Jimmy Fontaine)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Turnstile ‘Seein’ Stars’

Nej, det er ikke The Police, der er blevet gendannet. Det er faktisk – tro det eller ej – et band, der startede med at spille hardcore punk. Turnstile, der her assisteres af backingvokaler fra Blood Oranges Devonté Hynes og Paramores Hayley Williams, flirtede med den poppede arenarock på crossover-succesen ‘Glow On’ fra 2023, og de ser ud til at omfavne den slags i højere grad end nogensinde på singlerne, der teaser for albummet ‘Never Enough’, der lander 6. juni. Er man mere til punk-Turnstile, har ‘Seein’ Stars’-videoen fået følgeskab af den slagkraftige b-side ‘Birds’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Debby Friday ‘All I Wanna Do Is Party’

Debby Friday plejede at lave overgearet industrial-electropunk, men især siden hun omfavnede popmusikken, har hun fundet en lyd, der passer hende eminent. Denne seneste dansable banger flirter også med trance-genren, og den kommer til at være andet på hendes album, ‘The Starr of the Queen of Life’, der udkommer 1. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Indigo De Souza ‘Heartthrob’

Indigo De Souza er en af de indierockere, der lige nu bedst formår at levendegøre smerte gennem sin musik. Det gælder ikke kun de smukke ballader, men også tempofyldte rockjams som ‘Heartthrob’, hvor hun sætter musik til alle de gange, hun kan huske at være blevet udnyttet. Den peger frem mod albummet ‘Precipice’, der udkommer 25. juli.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nemo ‘Monster’

Den danske trio Jenny, der udgav to singler i starten af 2020’erne, har været en regulær talentfabrik. Derfra har vi både fået indierockeren Barbro og den kaotiske hyperpopper Debbie Sings, der begge har imponerende debutalbum på samvittigheden. Det tredje medlem, Nemo, laver æterisk artpop, og ifølge en pressemeddelelse lander debutalbummet ‘Blue Is The Colour of Infinty’ »snart«. Denne funklende singleforløber lover godt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Car Seat Headrest ‘The Catastrophe (Good Luck with That, Man)’

Vi indrømmer gerne, at vi endnu ikke helt har grejet plottet til Car Seat Headrests rockopera ‘The Scholars’, der netop er udkommet. Det bliver nok noget med at sidde og lave flowcharts over weekenden. Men uanset plotrelevansen er denne afsluttende singleforløber en af den slags storslåede stadionbaskere, der har så godt styr på sine musikalske virkemidler, at man faktisk har lyst til at sætte sig ind i, hvad plottet er.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bladee ‘One in a Million’

Bladee er aktuel med ep’en ‘Ste the Beautiful Martyr 1st Attempt’. Bladee genopfinder jo hele tiden sig selv, men på denne åbningsskæring vender svenskeren tilbage til den slags druggy cloudrap, han i første omgang blev kendt for – dog med klare indflydelser fra de seneste års rage-eksplosion.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gilli ‘Hvad vi har set’

Herhjemme er en stor rapstjerne også ep-aktuel denne uge: Nemlig Gilli, der har udgivet en overraskende øm og personlig surprise-ep ved navn ‘Rene hjerter vinder altid’. På denne åbningssang har han eksempelvis skåret afrobeats og bailefunk væk til fordel for sårbar chipmunk-soul og tænksomme rapvers, der ikke så meget som prøver at være melodiske.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Flume & Jpegmafia feat. Ravyn Lenae ‘Is It Real’

Ep’erne fra rappere vælter ud i denne uge. Men ‘Is It Real’ fra Flume og Jpegmafias overraskende fælles-ep ‘We Live in A Society’ er ikke et rapnummer. De to idiosynkratiske producere har nemlig sat den Roskilde Festival-aktuelle r’n’b-sanger Ravyn Lenaes vokal i centrum for en omgang dekonstrueret klubsoul, hvor Jpegmafias vokal kun sporadisk optræder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

FVN ‘Ærligt jeg dør’

Ærligt, FVN: same. FVN har i mange år været et af de mest underholdende bekendskaber i engelsksproget hiphop fra Danmark, men hun har skiftet til dansk, og hun er om muligt endnu mere charmerende og cocky end før. Oneliners står i kø over dette ‘Mi Gente’-klingende dembow-beat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Isabella Lovestory ‘Telenovela’

Og nu hvor vi er i reggaeton-verdenen: Isabella Lovestorys seneste single er et uimodståeligt stykke synthtung musik fra den klubbede undergenre neoperreo. ‘Telenovela’ er den seneste single fra Isabella Lovestorys andet album, ‘Lovestory Inc’, der udkommer senere i år.

Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af