Der skulle kun gå lidt over et år fra Noah Carters første dansksprogede album, ‘Noahs ark’, til rapperens næste af slagsen.
I går eftermiddag kunne Carter ud af det blå afsløre, at han ved midnatstid ville udgive sit nye, femte album med titlen ‘Guld & Grønne’, og nu ligger det ganske rigtigt på diverse musiktjenester.
Annonceringen kom sammen med en stilet musikvideo til pladens titel- og åbningsnummer, hvor Noah Carter skifter mellem indadvendte og energifyldte bars.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
‘Guld & Grønne’ byder på 12 numre og en god portion gæster. Både B.O.C.-vennerne Gilli, Benny Jamz og Kesi kigger forbi, og det samme gør Thor Farlov, Ella Augusta, Lamin og Ozzy.
Lyt til det nye album herunder.
Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
