Østen leverede en magtdemonstration – og bør snart stå på en af Roskilde Festivals store scener
KONCERT. Det er få, der kan tillade sig at kalde en uudgivet sang for et hit. Men givet den magtdemonstration, Østen stod midt i, måtte han faktisk gerne.
Postulatet blev nemlig opfulgt af ’Jeg vil have det hele’. En mesterlig energiudladning, hvor han indlevende spænede scenen rundt uden at glemme nærværet i de roligere passager. Sjældent har et First Days-publikum givet sig meget hen til en sang, de aldrig har hørt før.
Den aarhusianske musikers emotionelle, maleriske popsange er både ømme og kraftfulde, for han mestrer det intime, men rummer også en unik storladenhed. Som en skrøbelig sjæl midt i en storm, han er i total kontrol over.
Mandag aften landede stormen på Roskilde Festival, og Østens utrolige topniveau var present fra start til slut i den veleksekverede totalforestilling, hvor hvert nummer føltes som sin egen lille koncert.
’Når du rører ved mig’ skabte en smuk symbiose af de inderlige linjer om ulykkelig kærlighed, autotunede falsetstykker og et band med to strygere i topform, der byggede op til et eksplosivt klimaks. ’Se mig før jeg glemmer hvem jeg er’ blev overraskende versioneret med en kilometerdyb bas, der gyngede gennem det begejstrede crowd.
En jordnær charme tittede frem på de helt rigtige tidspunkter. Som da han lagde en kærlig hånd på skulderen af bandmedlemmerne, og da han forud for debuthittet ‘Regn’ introducerede de Østen-regnslag, som var blevet delt ud før koncerten.
Eller da han bød velkommen til sine venner, der Bølle-Bob-hyggeligt kom klappende på scenen og gentog linjen »vi kan klare os selv« fra ’Sang til min far’ i kor med publikum.
Østen havde placeret Daylight-lampen, der har lagt navn til debutalbummet, på et højt podie, som han indtog efter at have fortalt, hvordan den i vintermørket var »en sol, når solen ikke skinner.«
Herfra leverede han den dybfølte ’Under hendes sol’, hvor han imponerende roligt, nærmest legende, live-forvrængede sin vokal, inden han tronede over pladsen på højdepunktet ’Koldt vand’, der som et primalskrig af indebrændthed paralyserede selv de mest snakkelystne.
Det var en dybt musikalsk, følelsesmæssig rutsjebanetur af den slags, der sætter sig fast i festivalhukommelsen med både tårer, fællessang og kollektive jubelbrøl og understregede, at Østen snart bør stå på en af Roskilde Festivals store scener.
Selv kaldte han taknemmeligt oplevelsen for »den vildeste feberdrøm«. Lad os bare håbe på flere af dem.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.