Roskilde Festival: Kedde ligner den danske queerpopstjerne, vi har gået og ventet på

KONCERT. Kedde har i flere år lignet den danske queerpopstjerne, vi har gået og ventet på. En, der virkelig ved, hvordan man skruer en koncert sammen og brager igennem.

Spiller han sine kort rigtigt, kan han ende som en dansk pendant til navne som australske Troye Sivan og norske Ramon.

Ligesom dem prioriterer Kedde store pophooks og emotionel blottethed. Og selvom hans musikalske output har været ujævnt, og lyrikken kan være dagbogs-selvudleverende, så fejler hans performance-evner intet.

Til sin Roskilde-debut behøvede han ikke at sige så meget som ét ord om det store fremmøde, for hans begejstrede ansigt, da han så publikum, sagde det hele. Og selv i nogle sonisk sløje rammer, der ikke blev hjulpet af en udbredt snakkelyst blandt publikum, var Kedde en overbevisende performer.

Hans mimik under sangene var enormt veloplagt. Under versene til ’Du vil mig’, var det som om, hans hjerte blev knust i realtid.

Hvor mange uerfarne popstjerneskud ynder at råbesynge linjer, der skal ramme ekstra hårdt, valgte Kedde under et nummer som ’Ligesom vi plejer’ i stedet at posere som en rockstjerne, mens han skruede lidt ned for sin vokal, så man kunne mærke et rigt følelsesliv bag den overlegne facade.

Det mest imponerende ved showet var dog, hvordan hans performance gik i spænd med de seks mandlige dansere klædt i homoerotiske Kedde-print. Deres koreografi løftede sangene til nye niveauer.

Ofte bevægede Kedde i forgrunden sig så naturligt synkront med danserne, at det var som om, de var én fælles, syvhovedet organisme.

Det var et stærkt øjeblik, da en enkelt danser under fællesskabshymnen ’Kun for os’ holdt ømt om Kedde, før sangen voksede sig stor og euforisk, og alle danserne løftede ham.

Men lige så godt var det, da han sang duet med den ligeledes queer Mekdes på balladen ’Jeg håber’, og de sammen med danserne dannede en lang kæde, hvor alle holdt hinanden i hånden.

Det var en kende cheesy, da han inviterede seks guitarister på scenen, som en slags respons til dem, der påstod, at der var alt for lidt guitar på Roskilde. Men det var så også bare en enkelt gimmick i en koncert, der over en bred kam havde fornemt styr på sine virkemidler.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.