A. G. Cook på Roskilde Festival: Man skulle tro, at højtalerne kortsluttede, men det var blot festen, der eksploderede

KONCERT. Det var svært at fornemme trætheden blandt den strøm af mennesker, der blev ved med at tilslutte sig køen ved Apollo mere end en time inden britiske A. G. Cook fyrede op for Roskilde Festivals absolut sidste officielle fest. Det summede af forventningsglæde og ekstase op til kulminationen på syv dages festival.

Cook er grundlæggeren af det banebrydende pladeselskab PC Music og er groft sagt hjernen bag hyperpop, som velsagtens er allestedsnærværende i 2025.

Der var dog også andre årsager til forsamlingens størrelse: Cook har i en årrække været executive producer for Charli XCX og er ikke mindst en essentiel del af hele ‘Brat’-fænomenet.

Hyperpoppen er en ekstrem størrelse, hvor alle elementer er skruet op på 11. Den begår sig bedst i høj bpm og badet i voldsomt stroboskoplys.

Sådan åbnede A. G. Cook scenen op præcis klokken 02.15. Et sammensurium af sukkersøde melodier, opklippede elektroniske beats og bankende bas.

Små bidder af titelnummeret fra hans seneste album, ‘Britpop’, sneg sig ind den i farverige lydmur, hvilket gav tidlig anledning til sang fra den indviede del af publikum.

Dansegulvet var brandvarmt og det københavnersmarte crowd fyrede den af på alle tænkelige måder i deres solbrillebeklædte rus. Ikke så overraskende var det Charli XCX-sangene, folk havde set mest frem, så da Cook satte gang i sit grammynominerede remix af ’Von Dutch’ steg ekstasen fra 11 til 12.

Cook selv gik ned foran sin tre meter lange dj-pult og lænede sig henkastet op ad den – meget brat. 

Der blev dog tabt lidt momentum mellem de forskellige uddrag af sange, som Cook kørte igennem hyperpopmaskinen. Ved flere lejligheder blev det ellers epileptiske lysshow tonet ned, og der lød blot svævende synthtoner uden fornemmelse af bas. Rent kunstnerisk et godt træk for at variere dynamikken, men det faldt ikke i helt så god jord hos publikum, der ikke altid forstod, hvor bassen blev af.

Tvivlen om hvorvidt dette var en reel koncert eller blot et dj-set på en natklub blev tydelig i disse øjeblikke, og sniksnakken opstod. Cook – som den garvede kunstner han er – tog dog hurtigt bestik af situationen, og de efterfølgende interludes fik næsten lige så meget smæk på som de reelle numre. 

Men man savnede stadig, at Cook gjorde lidt mere for at adskille koncerten fra dj-formatet. Bevares, han var sindssygt aktiv bag sit hav af knapper og dimsedutter, og jeg forventede ikke ti gæsteoptrædener, men måske en enkelt eller bare et par ord med på vejen?

Musikalsk klimaksede koncerten i et fantastisk mashup af ’Britpop’ og Charli XCX’s ’Mean Girls’, som virkelig demonstrerede Cooks evner til at forene svulstige popomkvæd med relativt udfordrende elektronisk dissonans. 

På dansegulvet landede højdepunktet umiddelbart efter, hvor ’Club Classics’ fik Apollo til at bryde ud i euforisk dans og sang. Det efterfølgende remix af ’365’ lød så udknaldet, at man skulle tro, Cook forsøgte at kortslutte højtalerne. Heldigvis var det blot festen, der eksploderede.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.