Hvordan kunne Jamie xx’ Roskilde Festival-koncert være så euforisk og alligevel slutte så fladt?

KONCERT. Elektroniske nattefester på Orange er en særlig størrelse. Og Jamie xx har længe været et ønskenavn til den tjans.

Hans bankende UK bass-produktioner, hvor samarbejdspartnerne tæller både rapstjerner, poplegender og indie-darlings har gjort ham til et bredt nok navn til at fylde den store scene – samtidig med at han går op i at skubbe genren fremad.

Og det var en fryd at overvære, hvor meget legesyge, den 36-årige englænder besad, da han fredag nat kastede sig over numre fra sin imponerende diskografi.

Han iførte ’Treat Each Other Right’ et potent basdrop og mixede et nærmest dubklingende basspor ind over sangens hook. En blid, æterisk udgave af den ellers ganske hektiske Stüm-sang ’Acid Moon’ blev krydret med små elementer af det beat, man kender fra Jamie xx’s egen ’Gosh’, før mixet lige så stille slog over i netop dette nummer, der smeltede sammen med en fræsende, nærmest Chemical Brothers-agtig synthlead.

’Idontknow’ slog pludselig over i noget helt klassisk, underspillet dubstep, som det lød på engelske klubber i starten af 00’erne. Det var eminent.

Overgangene føltes så naturlige, som var numrene skabt til at blive mixet sammen på netop den måde. Crowden virkede fokuseret og opslugt af det, der foregik, og dansestemningen spredte sig, for på storskærmen bag dj-pulten kunne man se medlemmer af publikum, der viste deres moves frem.

Den gode stemning fes dog lidt ud, da den populære ’Loud Places’ blev cuttet, bedst som det euforiske hook var på vej til at starte. Det lød lidt som om, Jamie xx ville have, at publikum overtog vokalen, og at han i mangel på respons bare slog over i Razzy Baileys soulsang ’I Hate Hate’, som der knap blev pillet ved.

Det var godt nok et antiklimaks.

Det var det også lidt, da hornene, som de fleste nok associerer med Robyn-samarbejdet ’Life’ begyndte. Ville det svenske fænomen mon dukke op, ligesom hun gjorde til Jamie xx’ koncert i foråret i K.B. Hallen? Det gjorde hun ikke. Heldigvis fik vi sangen i en dejligt pumpet udgave.

Koncerten sluttede med den meget afslappede ’Dafodil’, et stærkt nummer i egen ret, men sætlistens mindst energiske, hvor koncerten trængte til en sidste stor energiudladning. Den fik vi desværre ikke, og publikum måtte gå hjem med en noget flad afsluttende stemning.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.