Publikums bedste og værste koncerter på Roskilde Festival: »Det var den for sindssygeste, hjernedøde ude-af-kroppen-oplevelse«

Roskilde Festival er forbi og har budt på eufori, bundskrabere og bræk. Vi bad pladsens publikum om at kåre deres bedste og værste oplevelser, og der var gedigne gengangere og uenighed.
Kofi. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Kofi Bondzie Ramsing

»FKA Twigs var den for sindssygeste, hjernedøde ude-af-kroppen-oplevelse. Kæmpe show, stod helt forrest – det var fucking nice. 

Største skuffelse var Ikkimel. Koncerten var fed, men desværre slukkede strømmen«. 

Alvar og Camilla. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Camilla Borgquist og Alvar Augrell

Camilla: »Årets højdepunkt var at danse til min favorite artist Charli XCX i total regnvejr.

Største skuffelse var de tekniske problemer med Annikas koncert. Det var en weird åbening på Orange«.

Alvar: »At danse til Charli i regnen var også mit højdepunkt. Især fordi jeg mødte en sød pige der. 

Største skuffelse var, at én brækkede sig på mit telt, så det stinker af bræk, hver gang jeg skal sove. Men det er en del af Roskilde-oplevelsen«.

Maja. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Maja Terrell-Heilskov

»Jeg synes, at Paydar var fucking nice på Apollo.

»Største skuffelse var vejret, men det blev jo også en kæmpe high under Charli. Det skabte ekstra brat-stemning, at det regnede. Og I. Jordan på Apollo var også en skuffelse, vi opdagede under koncerten, at vi havde siddet og snakket i en halv time og tænkte sådan, hvorfor mon det?«.

Sissel. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Sissel Iversen Aboagye

»Det største highlight var Ca7riel & Paco Amoroso. Det var fuldstændig fantastisk, og jeg havde det sådan, ‘nu behøver jeg ikke komme tilbage til Roskilde bagefter’. Kendte dem ikke, men havde hørt fra nogle venner, at der var en COLORS-video med dem på YouTube, der var gået viralt.

Der har ikke været nogen skuffelser for mig i år. Det var ikke meningen, jeg skulle afsted, og det har bare været så fedt«.

Pablo. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Pablo Union

»Der har været et par rigtig gode fester, DJ G2G og Horsegiirl, men sådan en lidt dybere oplevelse har nok været Skt. Delarge. Det var bare skønne, unge, vrede mennesker. Der var god energi, og det var en af dem, vi bare gik ind til og blev helt grebet af.  

Årets skuffelse er svær, for ud over vejret har jeg faktisk kun haft gode oplevelser hernede«.

Bjørk. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Bjørk Bitsch Jørgensen

»Anohni and the Johnsons var fantastisk. Det er noget, vi har hørt meget i mit barndomshjem igennem kunstnerens transition, så det var ret stort at se showet nu, når kunstneren er transitioneret.

Min største skuffelse har været mig selv … jeg har været hjemme og sove to gange. Beabadoobee var også lidt skuffende. Det var meget cute, men der var ikke helt så meget gang i den, som jeg havde regnet med, og der var heller ikke så mange mennesker«.  

Flava. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Flava 

»Mine højdepunkter var FKA Twigs og Deftones. FKA var så smukt, og jeg elsker alt hendes musik, har lyttet til det siden jeg var 14, så havde bare glædet mig så meget. Elsker Deftones’ sange, det var bare så drømmende og fantastisk. Og de var så gode live. 

Største skuffelse var Stormzy, jeg havde lige været til FKA Twigs, og han kunne bare ikke leve op til de standarder, hun sætter som artist. Og så spillede han det der Ed Sheeran-nummer – sådan lidt for chill til Orange«. 

Julie. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Julie Linder

»Største højdepunkt var FKA Twigs. Det var sådan et totalt performance-show og gennemført – helt sindssygt. 

Årets største skuffelse var Snow Strippers. Jeg ved ikke, om det var, fordi jeg var blevet lidt mættet af sådan noget meget noisy elektronisk, som der har været virkelig meget af, og jeg ellers elsker. Men kunne bare ikke rigtig tage det ind«. 

Niklas. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Niklas B

»Årets højdepunkt var D1MA, han var brutal! Han havde publikum totalt med, og han gør det utroligt personligt uden at vise sit ansigt. 

Den største skuffelse var, at Wicky ikke spillede noget fra ‘Evigt op’-projektet! ‘Fake/Real’ er min yndlingssang af alle danske sange lige nu«.

Marie Louise. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Marie Louise Lund

»Ikkimel derudaf! Hold kæft, vi dansede, og vi var ædru, men det var alligevel fucking fedt. Seriøst, vi går og lytter til det lige nu.

Horsegiirl var den største skuffelse. Jeg har lyttet meget til hende og havde håbet, hun spillede nogle af sine bangers, som man kan synge med på. Men det blev lidt mere bare hård techno, end hvad jeg havde håbet på«. 

Claudia. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Claudia Carlsen

»Eos-scenen (under First Days, red.) er mit højdepunkt i år. Det er så fedt at se upcoming kunstnere som Wicky og Merro8.

Jeg tror, det er det med, at der er de velkendte kunstnere, som man hurtigt har forventninger til. Hvor Eos bliver mere noget, hvor man er i campen og bare tænker: Lad os gå op! Synes Wicky performede helt sindssygt, meget overrasket. Kendte ét nummer, og nu hører jeg ham bare hele tiden. 

Der var mange, der synes, Artigeardit var noget andet, end de havde håbet på, men jeg har set ham mange gange, og jeg synes, det var en overdrevet koncert. Det var meget mere end bare fest. 

Beabadoobee var ret skuffende – hun virkede nervøs«. 

Emil. (Foto: Sophus Wolf/ Soundvenue)

Emil Marstrup 

»Årets største højdepunkt var Jamie xx – han er den bedre version af Fred Again. 

Den største skuffelse var Schoolboy Q. Det startede med dj-set på 15 minutter med andres sange. Så kom han selv på og var hype i 10 minutter, og så glemte han sine tekster og spillede 10 minutter mere – og så sluttede han af med at spille ‘Not Like Us’ af Kendrick Lamar, mens han gik ud af scenen.

Det var dybt pinligt af en, der har rappet i så mange år som ham. Havde virkelig store forventninger«.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af