Roskilde Festival: Gilli og Benny Jamz’ Orange-koncert var en festlig spinoff til sidste års triumf
KONCERT. Man kunne næsten mistænke Kenny for at være et ’hvordan-får-vi-Gilli-tilbage-på-Orange’-projekt.
Efter sidste års totale triumf var Danmarks største rapper lørdag aften tilbage på Roskilde Festivals ditto scene, denne gang i duokonstellation sammen med den årelange B.O.C.-kumpan Benny Jamz.
Koncerten tog udgangspunkt i deres fællesalbum ’Kenny’ fra sidste år, der er opkaldt og farvelagt efter den hætteklædte ’South Park’-figur af samme navn. Scenografiens gennemgående orange æstetik – spækket med bannere, ild og en masse maskerede dansere – syntes også perfekt skræddersyet til, ja, Orange Scene.
Alligevel skulle aftenens show vise sig at være en svær toer for Gilli og Jamz, som meget passende trådte ind på scenen til tonerne af ’Orange Freestyle’.
Her fremstod de to rappere som hinandens modsætninger: Benny Jamz med højenergisk og en smule rodet råbe-levering, Gilli med anderledes afslappet gemyt og vokal. Man kunne næsten høre sidstnævnte tænke: Ro på, jeg har prøvet det her før.
Selvom begge artister er scenevante, føltes deres indbyrdes samspil ikke altid lige vel afstemt. Flere steder havde Benny Jamz brug for en makker til at afslutte et par bars, så han kunne nå at få vejret, og her leverede Gilli ikke altid. Mellem nogle af sangene var der desuden småakavet tavshed, hvor de begge tøvede med at tale til publikum. »En lille vandpause. Ey, har I husket at drikke noget vand?«, lød en redning fra Gilli.
Sangene blev leveret ganske solidt af de to rappere, især efter Benny Jamz en håndfuld numre inde syntes at finde mere ro og sikkerhed i sin vokal.
De to hovedpersoner blev bakket fornemt op af fire bandmedlemmer, som bidrog med en dyb og organisk fornemmelse til lyduniverset, hvor enkelte sange blev bygget op med nedbarberede introer. Særligt lækker lød en ekstra groovy udgave af ’Freak’ og et par minimalistiske mellemspil med fremtrædende EDM-synths i ’På et døgn’.
Sætlisten bestod som ventet primært af sange fra ’Kenny’. Tro mod konceptet dukkede showets to gæster, Kesi og Noah Carter, i øvrigt kun op for at levere vers fra albummet, henholdsvis ’Hagen City’ og ’Denim’.
Feststartere som ’Peace & Love’, ’Booty Up’ og ’Reposado’ vakte jubel og dans hos de fremmødte, og folk kunne sagtens rappe med på de stærke omkvæd fra ’Chicagenhagen’ og ’Stressfri’.
Men showet stak alligevel mest af, når duoens sætliste en gang imellem skuede tilbage i tiden til numre som ’Tudo Bem’ og ’Benzema’. Særligt Molo-hittene ’Skejsen’ og ’Bølgen’, som blev spillet lige i rap, skabte ustyrlig energi og moshpits blandt publikum.
Det var dog som om, Kenny-koncerten manglede noget, der ville gøre aftenen til noget helt særligt. Da showet sluttede efter en time, havde mange nok håbet på, at flere velkendte hits som ’Ibiza’ eller ’Under radar’ ville slutte festen eftertrykkeligt af. Albumkonceptet blev holdt relativt stramt, og det syntes faktisk som en lille hæmsko.
Måske er det unfair at sammenligne duoprojektet med Gillis Orange-koncert, der allerede nu fremstår som en historisk milepæl. Men det er svært at lade være. Og i den henseende føltes Kenny på Orange mest som en festlig spinoff.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.
