Von Quars blodtørstige frontmand var fuldkommen uimodståelig på Roskilde Festival

KONCERT. For tredje sommer i træk er fodboldtrøjen den mest essentielle beklædningsgenstand, hvis du er en fyr med abstrakte tatoveringer og et semi-ironisk overskæg, der hænger ud på vinbarer i Nordvest.

Ja, også på Roskilde Festival springer den i øjnene med sit farvestrålende kunststof, hvor end man vender blikket hen. 

Derfor er det ikke nødvendigvis overraskende, at vi med Von Quar nu har fået noget så særegent som et dansk rockband, der henter hele sin æstetik og sågar store dele af sin lyd fra fodboldens verden. 

Hos Von Quar er det dog ikke en moderigtig, kølig dyrkelse af italiensk kitsch, der ligger til grund for den ikke nødvendigvis charmerende genrebetegnelse hooligan-rock. 

Von Quars idé om fodbold er langt mere følelsesladet end cool. Hos Von Quar er en fodboldkamp et wagnersk drama. Et vakuum med en højere lov, der dikterer, at hver fan må kæmpe til døden for sit hold. Og en prisme, hele vores nation kan forstås igennem. 

Det stod klart, da koncerten – efter en skrattende velkomst afspillet på et gammelt fjernsyn – begyndte med Danmarks nationalsang. 

Og da frontmanden Mikkel Øster aggressivt slog de første toner an på sin guitar og med sin dybe stemme sendte den første af mange lyriske stikpiller afsted mod publikum. I første omgang til alle os, der ikke kan finde ud af at leve lige her i nuet: »Er du sådan én, der fremtidsspår?«.

Øster rakte tunge af publikum og slikkede sig om munden, som om han skulle til at sætte tænderne i et eller andet saftigt. Han virkede tændt, nærmest blodtørstig, og det var ham, der med sin uimodståelige energi stjal showet, hvilket ikke siger så lidt.

Omkring ham stod nemlig et band på hele 14 medlemmer, der blandt andet inkluderede tre blæsere og et kor bestående af otte skiftevis råbende, syngende og dansende fyre iklædt fodboldtrøjer. 

Hooligan-elementet var tydeligt i de monumentale omkvæd, der blev båret frem af koret og snildt kunne synges i alle sportsarenaer, hvor Volbeats ‘For Evigt’ nogensinde er blevet spillet. Hvis danskerne havde bare lidt mere sofistikeret smag, forstås. 

For på trods af den tydelige dyrkelse af fodboldæstetikken er der ikke meget klaphatteklædt fadølsdrikkeri over bandet, der spillede usandsynligt tight og sikkert navigerede i en stramt koreograferet dramaturgi, som konstant skiftede mellem forskellige stemninger. 

Mellem storslået rock og skæv elektropop. Mellem bombastiske passager, hvor hele bandet spillede med hæsblæsende intensitet, og intime passager med frontmanden alene på scenen kun akkompagneret af sin guitar. 

Mellem energiske danseoptrin – hvor alle var iklædt orange elefanthuer – og humoristiske videointermezzoer, der blandt andet inkluderede et klip af Dronning Margrethe, som abdicerer for at overlade tronen til Von Quar (hvem ellers?). Mellem ‘Se nu stiger solen’ og ABBAs ‘Voulez Vous’. 

Kun en mystisk form for performancekunst med en masse potteplanter, som vist nok havde et klimarelateret budskab, landede lidt gumpetungt. Og var hurtigt glemt igen, da koncerten kort efter kulminerede med den euforiske ‘Forår’, som er én af kun tre singler, bandet har udgivet. 

At Von Quar ikke har udgivet mere, forstår man på sin vis godt, for det, de skaber live, er noget fuldkommen særligt, der ikke nemt lader sig oversætte til en indspilning.

De skal opleves til de koncerter, der – ligesom fodboldkampen – er den ramme, som fællesskabet dannes i. 

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.