Taylor Swift deler udgivelsesdato for sit nye album – og trackliste fyldt med »bangers«

Taylor Swift deler udgivelsesdato for sit nye album – og trackliste fyldt med »bangers«
Taylor Swift i London under The Eras Tour. (Foto: Gareth Cattermole/TAS24/Getty Images for TAS Rights Management)

Tidligere på ugen annoncerede Taylor Swift sit 12. album med titlen ‘The Life of a Showgirl’, men hun holdt igen med en række centrale oplysninger som udgivelsesdato, cover og trackliste.

Dem får vi nu, skriver Entertainment Weekly.

Swift har på Instagram annonceret, at ‘The Life of a Showgirl’ udkommer 3. oktober. Samtidig har hun delt coveret og en række yderligere fotos, der forestiller hende i forskellige kabaret-outfits.

I samme opslag får vi den 12 numre lange trackliste, som byder på en enkelt gæsteartist, nemlig Sabrina Carpenter på albummet titelsang.

Desuden bekræfter Swift i caption, at hun har produceret pladen sammen med de svenske popmestre Max Martin og Shellback. Med de to har hun tidligere lavet hits som ‘Blank Space’, ‘I Knew You Were Trouble’, ‘Shake It Off’, ‘Style’ og ‘We Are Never Ever Getting Back Together’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Swift fortalte om arbejdet med sit nye album, da hun onsdag gæstede podcasten ‘New Heights’, der som bekendt har kæresten Travis Kelce og hans bror Jason Kelce ved mikrofonerne.

Her forklarede den produktive popstjerne, at hun optog sangene under sin verdensomspændende The Eras Tour.

»Jeg ville være ude at spille koncerter. Jeg lavede cirka tre shows i træk. Så havde jeg tre dage fri. Jeg fløj til Sverige, tog tilbage på turnéen og arbejdede faktisk på det her. På dette tidspunkt af turnéen var jeg fysisk udmattet, men jeg var så mentalt stimuleret og så begejstret for at skabe«, fortæller hun.

Hvad handler sangene så om? Showgirl-livet, selvfølgelig.

»Jeg ville sige, at det er alt det, der foregik bag kulissen«, siger Swift i podcasten om det nye album, som har »melodier, der er så fængende, at man næsten bliver irriteret over det, og tekster, der er lige så levende, men skarpe og fokuserede og fuldstændig intentionelle«.

I podcasten lover Travis Kelce ydermere, at alle 12 sange er »bangers«.

»Det er meget mere opløftende, og det er meget mere sjov pop, begejstring. Så jeg synes helt sikkert, at det er en komplet 180-graders vending i forhold til mange af sangene på ‘Tortured Poets’«, siger NFL-kendissen med reference til kærestens seneste album fra sidste år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af