Copenhell er næsten i mål – 17 nye navne på programmet

Copenhell er næsten i mål – 17 nye navne på programmet
Social Distortion. (Foto: Epitaph Records)

Copenhell er næsten i mål med programmet for 2026, og nu løfter festivalen sløret for yderligere 17 navne.

De nye tilføjelser blandt andre Tom Morello, der især er kendt som guitaristen i Rage Against the Machine og Audioslave, og som også var medlem af supergruppen Prophets of Rage.

Festivalen får desuden besøg af det ikoniske punkband Social Distortion, mens også Mastodon, Bury Tomorrow, Loathe, Dogma og danske (0) lægger vejen forbi Refshaleøen til sommer.

Plakaten tæller nu i alt 71 bands, herunder næste års fire hovednavne i form af Iron Maiden, Bring Me the Horizon, Twisted Sister og Volbeat.

I slutningen af oktober blev programmet udvidet med navne som Babymetal, Black Label Society og Sucidial Tendencies.

Copenhell 2026 finder sted fra 24.-27. juni. Billetsalget er i fuld gang.

Alle dagens annonceringer:
Tom Morello
Mastodon
Social Distortion
Bury Tomorrow
Paleface Swiss
Blood Fire Death
All Them Witches
Mammoth
Loathe
Dogma
(0)
Slay Squad
Calva Louise
Lightchapter
Håndgemeng
Henret
Scimitar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af