J. Cole mener, at der er en smædekampagne mod Drake: »Det er klamt«

J. Cole mener, at der er en smædekampagne mod Drake: »Det er klamt«
J. Cole. (Foto: Simon Chasalow)

J. Cole gør nu status over efterdønningerne af de sidste års opsigtsvækkende beef mellem Drake og Kendrick Lamar – og han er langt fra imponeret over, hvordan især Drake er blevet behandlet.

I et klip fra interviewpodcasten ‘Talk With Flee’ kalder den amerikanske rapper kritikken for målrettet og opportunistisk.

»Det blev hurtigt som politik. Enten er du republikaner eller demokrat. Enten er du for Kendrick eller for Drake – du skal vælge side«, siger J. Cole. »Jeg var nærmest bare utilpas over det hele«.

Ifølge J. Cole udviklede konflikten sig hurtigt til en slags kulturel borgerkrig i hiphop. Men det er især de efterfølgende reaktioner, der har ramt ham.

Om de omtalte diss-tracks gik over grænsen, vil han ikke tage stilling til: »Om det gik for vidt kreativt? Det er ikke min plads at afgøre«. Til gengæld er han ikke i tvivl om offentlighedens reaktioner.

»Det er klamt, hvordan folk brugte det som en mulighed for at vise, hvad de i virkeligheden mente om Drake – eller for bare at hoppe med på bølgen og rive ham ned og få det til at lyde, som om han ikke er stor«.

»Der var en hel kampagne – og den er måske stadig i gang«.

Selvom J. Cole kritiserer tonen, anerkender han samtidig, at Kendrick Lamar kom styrket ud af konflikten. Siden har han haft massiv medvind med blandt andet albummet albummet ‘GNX’ fra 2024, en Super Bowl-optræden og flere Grammy-sejre.

Alligevel er J. Cole splittet: »Jeg hader også at se det ske for Drake – jeg hader, hvordan verden vender sig mod ham«.

Samtidig håber J. Cole, at Drake får et stærkt comeback i år med det kommende album ‘Iceman’: »Jeg håber virkelig, det går amok«.

Se videoen herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af