Ana Juéls koncert på Spot Festival var mere ambitiøs, end jeg overhovedet havde turdet håbe på
KONCERT. Vi var knap nok tre timer inde i Spot Festivals første dag, da r’n’b-talentet Ana Juél allerede havde efterladt mig med tårer i øjnene samt næse og mund tabt omtrent en meter fra scenen i Volume Village.
Så overvældende og bevægende var afslutningsnummeret i hendes fremragende koncert, ’Bleed’, hvor Juél fik selskab på scenen af et syv-otte kvinder stort kor, og – efter i en halv time at have udvist uafbrudt main character-energi og uimodståelig starpower – lod sig indoptage i det, der hurtigt udviklede sig til en samlet organisme af viltre harmonier.
»Get your hands off our bodies«, lød det i en sang, der var inderlig som en bøn og kraftfuld som et kampråb. Troede Spot-publikummet, at dette ville blive en 1. maj helt væk fra barrikaderne, kunne de godt tro om.
’Bleed’ var det åbenlyse højdepunkt, men det ville være forkert at påstå, at den helt overstrålede resten af koncerten.
’Not Here to Satisfy Ya’ – en ganske ironisk titel, alt taget i betragtning – var et forførende trip, der blev indledt med insisterende klap og tramp i gulvet og kulminerede i en melodiøs, næsten Santana-klingende guitarsolo, der i sin dragende lækkerhed kun blev overgået af Juéls fløjlsbløde vokal.
Under ’Like You Like It’, koncertens tungeste og mest fysiske sang, kastede Juél og hendes to korsangere sig ganske passende ud i synkrone dansetrin, der var langt mere ambitiøse og stramt koreograferede, end jeg må indrømme, at jeg havde turdet håbe på.
Og så var der den nyeste single, ’Cry Baby’, hvor Juél hurtigt fik instrueret publikum i at tage del i det storslåede, gospelklingende omkvæd, hvor hun stålsat kommanderer tårerne frem: »Let me be the pain in your eyes / Shed a tear for me / Oh, cry, baby, cry, baby, cry«.
»Cry, baby, cry«, skrålede publikum tilbage. Helt uden at vide, at vi snart ville mærke besværgelsen på egen krop.
