Efter seksstjernet Roskilde-koncert: Afrobeatsstjerne vender tilbage til Danmark

Efter seksstjernet Roskilde-koncert: Afrobeatsstjerne vender tilbage til Danmark
Omah Lay på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

»Sjældent har jeg oplevet en så effektiv Roskilde Festival-koncert som den, publikum i det sprængfyldte Arena-telt var vidner til torsdag aften. Der blev knap nok efterladt tid til at trække vejret mellem de kæmpestore sange«.

Sådan skrev Soundvenues Anton Rothstein, da den nigerianske afrobeats-hitmager Omah Lay spillede koncert på Roskilde Festival i 2024.

Nu vender Omah Lay tilbage med sin første danske koncert siden optrædenen på Roskilde Festival. 27. november gæster han nemlig Poolen i København som led i sin ‘Clarity of Mind’-verdensturné.

Turnéen kommer i kølvandet på albummet af samme navn, der udkom i april 2026. På dette album finder man populære sange som ‘I Am’, ‘Waist’ og ikke mindst det megastreamende hit ‘Holy Ghost’. Omah Lay har gennem årene arbejdet sammen med store stjerner som Tyla, Tems og Justin Bieber.

Billetsalget til koncerten starter fredag 31. juli kl. 11.00.

Omah Lay
27. november 2026
Poolen
Billetpris: 500 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af