Det er næppe gået manges næse forbi, at der denne forgangne weekend var finale i VM i herrefodbold. Den livslange fodboldfan og Oasis-frontmand Liam Gallgher var i hvert fald bevidst om det, og han brugte noget af sin aften på at dele livereaktioner på X.
Det var dog de færreste af hans opslag i går, der handlede om finalekampen mellem Spanien og Argentina. I stedet skrev han primært om den stort opsatte musikalske pauseunderholdning, der fandt sted mellem de to halvlege.
En enkelt støttende kommentar kom fra Oasis-frontmanden. »Justin styrer«, skrev han, formentlig med henvisning til Justin Bieber, der gav en akustisk udgave af ‘Everything Hallelujah’ fra sidste års ‘Swag II’ til pauseshowet.
Meget hurtigt derefter viste Liam sig dog som den utilfredse gamle rockstjerne, man kender og elsker ham for at være. »Det her er som et dårligt trip« skrev han, og da en X-bruger svarede, at Oasis ville have været stærke som pauseunderholdning, svarede Gallagher:
»Det handler ikke om os – eller, jo, det gør det. Men det det er stadig fuldstændig vanvittig opførsel. Det er kukkuk med stort Q [frit oversat efter »Cuckoo with a capital K«, red.]«.
Senere skrev Gallagher: »Det er godt, at jeg har mine spirituelle sokker på, for ellers kunne den pauseunderholdning der have vippet mig af pinden«.
Heldigvis var Liam dog tilfreds med selve kampens resultat. »Det bedste hold vandt. Tillykke, Spanien«, skrev han som aftenens sidste opslag.
Justin rules
— Liam Gallagher (@liamgallagher) July 19, 2026
This is like a bad trip
— Liam Gallagher (@liamgallagher) July 19, 2026
It’s not about us well it is but still it’s absolutely insane behavior it’s cuckoo with a capital K
— Liam Gallagher (@liamgallagher) July 19, 2026
It’s a good job I’ve got my spiritual socks on or that halftime entertainment could have tipped me over the edge
— Liam Gallagher (@liamgallagher) July 19, 2026
Best team won congratulations Spain
— Liam Gallagher (@liamgallagher) July 19, 2026
