På Roskilde Festival kunne ingen rigtig forstå, hvad Kneecap rappede. Alligevel tror jeg, at langt de flest forstod dem

På Roskilde Festival kunne ingen rigtig forstå, hvad Kneecap rappede. Alligevel tror jeg, at langt de flest forstod dem
Kneecap på Roskilde Festival. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

KONCERT. Kneecap er ikke fremmede for kontroverser eller markante holdninger. Sidst år blev et af gruppens medlemmer anklaget for en terrorforbrydelse, efter at han havde holdt et Hizbollah-flag op under en koncert i London. Anklager, der dog senere blev droppet.

Alligevel fik rapgruppen en tur i mediernes søgelys — på både godt og ondt.

Spørgsmålet var så bare, om Kneecap var blevet blødsødne efter anklagerne, eller om de havde fået mere blod på tanden?

Allerede før gruppens tre medlemmer, Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí, satte deres fødder på scenen, vajede de palæstinensiske flag i hobetal i Arena-teltet. Der var også flere grøn-hvid-og-orange-farvede elefanthuer.

De eksplicitte politiske paroler var dog relativt få fra gruppen selv.

Publikum på Kneecap på Roskilde Festival. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Koncerten startede med en tekst på bagskærmen, der anklagede den israelske stat for folkemord mod det libanesiske og palæstinensiske folk. Og den danske regering for at være medskyldig.

Den sidste anklage blev gentaget af aktivister, der halvvejs i koncerten blev inviteret på scenen med store palæstinensiske flag. De politiske paroler virkede dog som afbræk fra selve koncerten, der udviklede sig til en dansefest, som publikum ikke var blege for at kaste sig ud. Omend de var en anelse sløve til at åbne de moshpits, Kneecap ihærdigt efterspurgte fra scenen.

Der var næppe mange, der forstod meget af det, der blev rappet på irsk, men nærmest hvert eneste nummer vakte alligevel genkendelsens glæde blandt publikum,

Kneecap på Roskilde Festival. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Først til allersidst blev det klart, at Kneecap ikke bare var kommet for danse, sige et par bevingede ord og så fortsætte med at danse. 

Som Mo Chara forklarede fra scenen, er det irske sprog næsten er blevet udryddet, men på mirakuløs vis, står trioen alligevel og rapper på modersmålet. På den måde er musikken i sig selv en protest og et symbol på modstand.

Roskilde Festival var der ingen, der rigtig kunne forstå, hvad Kneecap rappede. Alligevel tror jeg, at langt de flest forstod dem.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.

Kneecap. Koncert. Roskilde Festival, Arena.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af