Roskilde Festival: Eee Gee beviste, at det betaler sig at drømme stort
KONCERT. Der er ingen som Eee Gee i det danske musiklandskab. I hendes på én gang både tragiske, opløftende, selvbekræftende og selvudslettende univers er armbevægelserne altid af internationale proportioner. Alt er større, vildere og mere ambitiøst i hænderne på den amerikansk bosatte dansker.
Med hænderne løftet højt over hovedet som en anden kultleder ankom hun på den rødklædte Lagune-scene, hvor et hvidt bord dækket med blomster og stearinlys satte scenen for den forestilling, Eee Gee havde med til os.
Og allerede med åbningsnummeret ’eeelluminagee’ beviste hun, hvordan popmusik kan lyde, når man insisterer på at skrive sange uden begrænsninger og på engelsk – modsat de fleste succesfulde danske kunstnere i disse år.
Nej, Eee Gee vil være noget andet og mere end blot en popartist i mængden.
Hun vil være din tragiske kærlighedsguru, der råber fra håbløshedens land, hvor hendes ’Ethereal Lover’ bor. Den sang blev leveret med en intensitet og indlevelse, som var hver linje et stykke af hende selv, vi skulle holde, mens den svævende guitar og bombastiske tromme truede med at få det hele til at eksplodere.
Hun vil være din dansende veninde, der lader lyset skinne ind i mørket med den mere up-beat og synthprægede ’(search:) how to heal a friend’, som nåede helt ud i teltet og forvandlede sig til fællessangskor med Eee Gee som optimistisk korleder.
Og hun vil være en amerikansk samfundsrevsende rockoperastjerne, der lever på »star-spangled cereal« og »sleeping beauty edibles«, mens hun gør honnør for the ’American Dream’, der landede så voldsomt, tragisk og stort, at vi nærmest kunne føle den amerikanske drøm krakelere og sprænge i luften mellem fingrene på os.
Eee Gee ejede alle de roller, hun har påtaget sig hen over sine tre album. Lyden på det nye barokpoppede, teatralske mesterværk ’eeelluminagee’, er dog så anderledes, at det indimellem fik karakterændringerne til at fremstå lidt abrupte.
Som da det gamle selvbekræftende hit ’Killing It’ med synth og fuck-dig-attitude blev flettet sammen med ’American Dream’ fra det nye album, inden hun igen forvandlede sig til den gamle »I’m my own favourite lover«-selvsikre Eee Gee, der rev os ud af det amerikanske mareridt og sikrede den gode stemning på Roskilde Festival.
Det ændrer dog ikke på, at Eee Gee beviste, at det betaler sig at drømme stort. En højtflyvende afslutning fik vi også med ’Big Mistake’, der blev startet med smadret guitar og klap-nu-attitude fra hendes guitarist, mens sangen blev løftet højere, end telttaget kunne rumme af Eee Gees atmosfæriske vokal, før hun trådte op på bordet i midten.
Som den kultleder vi alle trænger til tager styringen i vores liv. Særligt en træt lørdag eftermiddag på Roskilde Festival.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.