Roskilde Festival: Wicky sprænge tidens hotteste rapformular i stykker

KONCERT. Det virkede først, som om Roskilde Festival havde booket et Kraftwerk-inspireret synthwave-act ved en fejl.

To mænd stillede sig bag hver sin analoge synthesizer, en robotstemme beordrede publikum til ikke at gøre modstand, og mens et gigantisk alien-kranie svævede over scenen, bredte galaktiske synthflader sig ud over Eos.

Men alt var præcis, som det skulle være.

For kort efter trådte en skikkelse ind iført sort kutte og maske og inviterede publikum ind i sit dystopiske univers af hvinende synthesizers og teatralsk autotune.

Wicky. For andet år i træk på Eos – denne gang under Final Days. Og han var mødt op med en klar mission om at skyde sit univers af ultramoderne rap helt ud af undergrunden.

Det lykkedes. I høj grad takket være synthesizerne, der ville gøre selv Mike Dean misundelig. De hjernevridende arpeggios, de insisterende droner og den tonstunge bas lød forrygende.

Og når Wicky overgav sig fuldstændig til det elektroniske sci-fi-univers, leverede han festivalens mest overbevisende bud på futuristisk rapteater. Men rejsen derhen blev lidt ensformig.

I koncertens første halvdel holdt Wicky nemlig sig tæt til den Playboi Carti-inspirerede rage-rap. Numre som ‘Ævle’, ‘Bling Blow’ og især crowdpleaseren ‘Slide’ ramte godt nok hårdt, og da han smed kutten og masken til ‘Lil Wicky’, viste han også en overbevisende stage-presence.

Men med de samme dystre synth-toner, hektiske hihat-rolls og enslydende forvrængede autotune-vokaler begyndte det ellers hårdtslående lydbillede at flyde sammen.

Heldigvis havde Wicky også andre planer. Og da han begyndte at sprænge tidens hotteste rapformular i stykker, gik det hele op i en højere enhed.

Som på ‘Tomrum’, der med fraværet af trommer lød som en strygerballade fra et fjernt dystopia.

Eller hen mod slutningen, hvor Wicky gik all in på klublyden. Bedst fungerede den jersey-bouncede version af ‘Gøre eller sige ting’, der lige så godt kunne være et stærkt kort i en trance-dj’s værktøjskasse.

Det samme gjaldt koncertens klimaks ‘Jeez’, hvor publikum smeltede sammen i klubkatarsis, den fandenivoldske ‘Inhalér’ og den himmelske afslutning på ‘Ende sådan’. Det var nemlig der, Wicky var bedst: Når han går linen ud med sit univers.

Og selvom han har givet afkald på noget af sin outsider-aura – blandt andet med den kommercielt klingende ‘Fancy’, der godt nok fik publikum til at bevæge sig – er han stadig en af dansk hiphops mest målrettede konceptdyrkere.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.