Hilary Duff annoncerer kæmpe dansk koncert

Hilary Duff annoncerer kæmpe dansk koncert
Hillary Duff. (Foto: Michael Drummond)

Hilary Duff, der i begyndelsen af 00’erne forvandlede Disney Channel-berømmelse til en popkarriere, spiller sin første danske koncert nogensinde, når hun gæster Royal Arena i København 20. maj 2027.

Koncerten er en del af den igangværende ‘The Lucky Me’-turné, der finder sted i kølvandet på comeback-albummet ‘Luck … or Something’, Duffs første album i 11 år.

Mange vil måske huske Hilary Duff for tidlige poprock-sange som ‘Come Clean’, ‘So Yesterday’, ‘Fly’ og ‘Wake Up’, der alle opnåede pæn hitlistesucces i første halvdel af 00’erne.

Med som opvarmning på den europæisk del af turnéen – og dermed også i København – er ingen ringere end Rebecca Black, der som barn slog igennem med den virale og forhadte ‘Friday’, inden hun mange år senere trådte i karakter med en stribe af roste hyperpop-udgivelser.

Black har netop udgivet albummet ‘Age of the Exhibitionist’, et hedonistisk dancepop-album inspireret af voyeurisme, exhibitionisme og andre former for fetischisme.

Det officielle billetsalg starter fredag 2. oktober kl. 10.00.

Hilary Duff ‘The Lucky Me Tour’ + Rebecca Black
Royal Arena
20. maj 2027

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af