I denne udgave af Soundvenue Filmcast diskuterer Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Thomas Spejlborg Sejersen frygten for at blive voksen i Noah Baumbachs nye film, ‘While We’re Young’. Er Baumbach en moderne, ondere udgave af Woody Allen og kan han følge op på succeserne ‘The Squid and the Whale’ og ‘Frances Ha’?
Og så støder horror-ekspert Bjarke Friis Kristensen til for at tale om ‘It Follows’ – noget så sjældent som en velanmeldt horrorfilm, som nu får dansk biografpremiere. Er den en enlig svale eller et tegn på, at der stadig er varmt blod i horrorgenren?
Holdet aflægger også rapport fra den netop afsluttede Cannes-festival. Og så skal vi da også lige omkring den angstprægede hurtigrunde og streaminganbefalinger på 30 sekunder.
Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
Følg Soundvenue Filmcast på Facebook.