Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.
I de seneste år har der været snak om, at rappere ikke længere rapper. I stedet har hiphopscenen været domineret af autotunet sang-rap, punket Soundcloud-rap og anti-lyrisk mumble-rap. Men det er måske ved at ændre sig nu.
For årets mest hypede amerikanske hiphopartist, DaBaby, der netop er gået nummer 1 i USA med albummet ‘Kirk’, leverer hårdtslående og hurtige rim, der hverken er mumlede eller autotunede. Og det samme kan man faktisk sige om andre dominerende nye navne som Megan The Stallion eller en superstjerne som Cardi B.
Er DaBabys succes et tegn på, at det er slut med meme-besatte, mumlende joke-rappere? Er vi på vej tilbage til bars? Og hvad siger DaBabys lyd om, hvor hiphopscenen er på vej hen?
De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst Astrid Storm i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Astrid Storm er A&R hos Universal, og en exceptionelt aktiv og nysgerrig hiphop-connaisseur.
Derudover: Kristian Karl har besøgt Carmon i Nivå, Snoop Dogg og Pusha T har remixet temasangene fra to tv-serier – og Travis Scott har udgivet tracket, der udløste en kæmpe moshpit på Roskilde Festival.
Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.