Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.
Soundvenues streaming-podcast har en ganske særlig gæst i studiet i denne uge, hvor kvinden bag ’Doggystyle’ og vinderen af Soundvenues fremtidspris 2018, Anna Emma Haudal, lægger vejen forbi for at tale ’Doggystyle’-spoilers, Astas skæbne og hvorvidt vi får en sæson 3 (please!).
Sammen med værterne Jacob og Lise kommer Anna Emma også ind på den kritik, serien har fået for at skildre en handicappet pige – og så fortæller manuskriptforfatteren og instruktøren, hvorfor hun aldrig kommer til at skrive en etnisk karakter ind i sine serie og -filmprojekter.
Senere i podcasten bevæger trioen sig over på Amazon Prime, hvor det skal handle om antologiserien ’Modern Love’ med Anne Hathaway og ’Fleabag’s Andrew Scott. Serien i otte korte episoder har fået på puklen for at være for hvid og for privilegeret i sin skildring af kærlighed i New York, men er det helt fair?
Er Jacob en kærlighedskyniker? Og hvilket ’Modern Love’-afsnit, synes Anna Emma og Lise er bedst?
Få svarene – og et helt unikt backstage-pass til ’Doggystyle’ – i særudgaven af SOUNDVENUE STREAMER.
SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere i Spotify, iTunes eller din foretrukne podcast-app.