Old school drømmekombi: Send en gif direkte i mail

Old school drømmekombi: Send en gif direkte i mail

Email er efterhånden blevet internettets cardigan. Den er klassisk og meget praktisk, men man bruger den ikke til meget andet end arbejde.

Nu får emailen så en ny feature – lidt som da lange cardigans til mænd blev moderne. Med en Chrome-extension fra gif-hjemmesiden Giphy kan du nu smække en gif direkte ind i din email, hvis du vel at mærke bruger Gmail. Det har aldrig været nemmere.

Funktionen er virkelig praktisk, hvis du på en tydelig måde skal fortælle din bankrådgiver, at overtrækket ikke er dit problem. Eller hvis du vil fortælle en kollega, hvad du synes om vedkommendes nye idé. Eller hvis du er uimponeret over din onkels præstationer med en fiskestang.

Både mails og gif-filer stammer fra den gang IT hed EDB, så det er utroligt, at de to ikke har slået pjalterne sammen på den måde før. Nu er de smedet sammen og det fungerer fremragende.

Følg med på Soundvenue.com/tech, hvor vi fremover sætter fokus på digital kultur og ny elektronik.

 

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af