Lena Dunham fra ‘Girls’ starter et feministisk nyhedsbrev

Lena Dunham er kendt for at skide højt og flot på konventionerne og sige lige, hvad hun mener. Den tankegang kan du nu få i noget så old school som email-form. Sammen med producerkollegaen Jenni Konner fra ‘Girls’ vil Lena Dunham fra september udgive det ugentlige nyhedsbrev Lenny.

Selvom det på nyhedsbrevets website fremgår, at der »no such thing as too much information«, så er informationen omkring det nye nyhedsbrev relativt sparsom. Udover at det på websitet fremgår, at nyhedsbrevet vil omhandle »feminisme, stil, sundhed, politik, venskab og alt muligt andet« fortæller Lena Dunham til Buzzfeed, at det vil være et nyhedsbrev om feminisme med alle sine modsætninger og kompleksiteter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Udover Lena Dunham og Jenni Konner vil indholdet blive leveret af deres netværk af venner og et hold af kvindelige redaktører. I starten vil det være selvfinansieret, men på sigt skal det bæres økonomisk af reklamer.

Stjerner med nyhedsbreve er set før. For eksempel har Gwyneth Paltrow nyhedsbrevet Goop, hvor hun leverer tips og tricks til at leve sundt, opleve verden og, ja, dampe underlivet.

Læs også: Video: Lena Dunham føjer feminisme til & Other Stories

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af