Snapchat klemmer nyhedsindhold ind foran venners Historier

Snapchat klemmer nyhedsindhold ind foran venners Historier

Snapchat har opbygget en massiv forretning uden at spinde særlig meget guld på sine minimum 100 millioner daglige brugere. Men verdens yngste dollarmilliardær, Evan Spiegel, og hans medarbejdere på Snapchat er godt i gang med at ændre forretningsmodellen, så der på et tidspunkt kan komme en seriøs pengestrøm fra det lille hvide spøgelse.

I januar introducerede de kurateret medieindhold fra eksterne partnere såsom MTV, Vice og National Geographic under Discover-siden helt ude til højre i appen. Det indhold er nu rykket ind på Historier-siden, ovenikøbet over både venners indhold og live-indhold fra igangværende begivenheder verden over.

Det er et tydeligt forsøg på at få flere til at engagere sig i det eksterne medieindhold og givetvis en platform for flere reklamer i Snapchat. Tidligere blev reklamer indarbejdet i historie-sektionen, så der optræder reklamer mellem nogle snaps.

Opdateringen er rullet ud til iPhone-brugere, mens Android-afficionados slipper lidt endnu.

Læs også: Snapchat introducerer profilbilleder og stopper tommelfingersmerter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af